Københavns Politi får ekstra penge til kamp mod bander

Københavns Politi får 20 millioner kroner ekstra til bekæmpelsen af bandernes håndlangere og bagmænd.

Rigspolitichefen har besluttet at tildele Københavns Politi en merbevilling på 20 millioner kroner til bekæmpelse af bandekriminalitet i hovedstaden.

Pengene, der kommer fra Rigspolitiets særlige puljemidler, skal sikre, at presset på banderne kan fortsætte på gadeplan, i efterforskningen og i retssalene.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg fastslår i en pressemeddelelse, at kampen mod bandernes organiserede kriminalitet er "en topprioritet for politiet."

- Det gælder både i forhold til bandernes håndlangere, som skaber utryghed på gadeplan, og i forhold til bagmændene, som tjener de store penge på organiserede kriminelle aktiviteter som narkohandel, hvidvask af penge og andre former for økonomisk kriminalitet, siger han.

Københavns Politi har siden 2012 for alvor forsøgt at presse de hårdkogte kriminelle, som står bag den organiserede kriminalitet.

- Med merbevillingen på 20 millioner kroner sikrer vi, at Københavns Politi og Anklagemyndighed fortsat har den operative og økonomiske styrke til at gå forrest i løsningen af denne vigtige samfundsopgave, siger rigspolitichefen.

Det hidtidige pres på banderne betyder, at der er afsat næsten 300 retsdage i efteråret.

Her skal "det største antal samtidige straffesager i nyere tid" gennemføres mod omkring 100 tiltalte fra de kriminelle miljøer omkring Pusherstreet på Christiania og Jægersborggade på Nørrebro.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Knivstikkeri Nørrebro

24-årig stukket ned i København

Brand på nørrebrogade

Slikbutik i flammer: Politi undersøger sammenhæng med brand i rockerborg

Lastbil sløret

Kvinde førte politiet på sporet af drønulovlig lastbil – nu får hun ros

Retten i Helsingør

15-årig dreng fængslet for voldtægt i Nordsjælland

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere