Københavns nye pumper mangler i skybrudsberedskabet

Københavns Kommune besluttede i efteråret at indkøbe ekstra pumper for at skybrudssikre byens akutte funktioner. Men pumperne er endnu ikke i hus.

Rigshospitalet var kun en halv time fra at blive evakueret. Banedanmarks telekælder blev oversvømmet. Politiet blev oversvømmet. Og Københavns Kommunes egen alarmcentral blev oversvømmet.

Efter skybruddet sidste sommer besluttede Københavns Kommune derfor ved budgetforhandlingerne i september at købe ekstra pumper for at sikre de mest akutte funktioner og byens infrastruktur.

Der er bestilt blandede pumper for fem millioner kroner, som samlet kan flytte 40.000 liter vand i minuttet. Pumperne er bare ikke blevet leveret endnu, så hvis skybruddet kommer nu, bliver det de gamle pumper, der skal klare presset, assisteret af nabokommunerne.

Chef for Københavns Brandvæsen Jakob Vedsted Andersen forklarer, at processen trækker ud, fordi kommunen køber så stort ind.

- Grunden til at pumperne ikke er i hus endnu, er, at når man som offentlig virksomhed indkøber for over et vist beløb, så er der nogle udbudsregler, der skal overholdes, siger han til DR København.

Brandchefen lægger dog ikke skjul på, at hvis det havde stået til ham, så var pumperne blevet købt dagen efter skybruddet 2. juli sidste år.

- Men vi overholder de regler, der skal overholdes, siger Jakob Vedsted Andersen.

Pumperne ventes at være i hus torsdag den 21. juni, så skybruddet skal holde sig væk en uge endnu, før Københavns akutberedskab er fuldt udrustet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere