Københavns Kommune trækkes i klagenævn

  Samarbejdet med Post Danmark om madudbringningen i Københavns Kommune, bringer nu kommunen en tur i Klagenævnet for Udbud.  

Det er den tidligere udbringer af mad til de ældre, Multi Trans, der beskylder kommunen og Post Danmark for urent trav.
For to år siden tabte firmaet Multi Trans opgaven med at levere mad til kommunens ældre i et tæt opløb med Post Danmark, og det var blandt andet en billigere pris fra Post Danmark, der afgjorde udbuddet til postens fordel.
Men blot 8 måneder efter, at Post Danmark havde vundet opgaven, krævede de flere penge af kommunen for at levere mad til tiden - og fik det.
Det undrer markedschef i Multi Trans, Andreas Rose Hensen, at Post Danmark har haft held med at presse prisen op.
-Det er jo ikke sjovt at stå uden for og se, at en af vores konkurrenter, der er ny, har held til at få nogle vilkår, som vi aldrig har haft held til at få, siger Andreas Rose Hensen.
Hvis man vinder en opgave og ikke efterfølgende kan levere varen, så kan man ikke bare hæve prisen.
-Der er pligt til fornyet udbud, hvis man efter kontraktens indgåelse ændrer ved afgørende og grundlæggende elementer, forklarer adjunkt ved CBS og ekspert i EU-udbud, Grith Ølykke:
Prisstigningen på 15 procent, som Post Danmark har trumfet igennem på den kommunale madudbringning i Københavns Kommune, er af en sådan karaktér, at den må betegnes som grundlæggende, siger Multi Trans.
Derfor har firmaet besluttet at trække den mangeårige samarbejdspartner i Klagenævnet for Udbud.
 
Her bliver det afgørende, om klagenævnet vurderer, at det er grundlæggende ændringer, der er foretaget i aftalen. Men det er der noget, der tyder på, mener Grith Ølykke.
-Det ser ud som om, at man har ændret den økonomiske balance til fordel for Post Danmark, og det vil være en væsentlig ændring, siger Grith Ølykke.
Københavns Kommune påpeger, at det er hensynet til borgerne, der har vægtet højest, og det har kostet ekstra.
Kommunen fastholder derfor, at det er i orden, at Post Danmark blot otte måneder efter at have vundet udbuddet om madudbringning hævede prisen med 15 procent.
-Vi har været nødt til at ændre lidt på tingene for at være sikre på, at borgerne får deres mad til tiden. Det har betydet øgede udgifter til Post Danmark, og derfor har vi sat prisen en smule op, siger økonomichef i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning, Carsten Riis.
Prisstigning er på omkring 15 procent, og svarer til en ekstra udgift på 1-2 mio. kroner årligt for Københavns Kommune.
Trods kritik fra flere sider, fastholder kommunen, at reglerne er fulgt til punkt og prikke.
-Det er vores juridiske vurdering, at det ligger inden for rammerne af det gennemførte udbud og den kontrakt, vi har med Post Danmark, siger Carsten Riis.
- Giver Klagenævnet for Udbud Multi Trans medhold, kan konsekvensen blive, at Københavns Kommune skal sende opgaven i et nyt EU-udbud, siger Carsten Riis.
 
Det undrer markedschef i Multi Trans, Andreas Rose Hensen, at Post Danmark har haft held med at presse prisen op.-Det er jo ikke sjovt at stå uden for og se, at en af vores konkurrenter, der er ny, har held til at få nogle vilkår, som vi aldrig har haft held til at få, siger Andreas Rose Hensen.
Hvis man vinder en opgave og ikke efterfølgende kan levere varen, så kan man ikke bare hæve prisen.
-Der er pligt til fornyet udbud, hvis man efter kontraktens indgåelse ændrer ved afgørende og grundlæggende elementer, forklarer adjunkt ved CBS og ekspert i EU-udbud, Grith Ølykke:
Prisstigningen på 15 procent, som Post Danmark har trumfet igennem på den kommunale madudbringning i Københavns Kommune, er af en sådan karaktér, at den må betegnes som grundlæggende, siger Multi Trans.
Derfor har firmaet besluttet at trække den mangeårige samarbejdspartner i Klagenævnet for Udbud.

Her bliver det afgørende, om klagenævnet vurderer, at det er grundlæggende ændringer, der er foretaget i aftalen. Men det er der noget, der tyder på, mener Grith Ølykke.
-Det ser ud som om, at man har ændret den økonomiske balance til fordel for Post Danmark, og det vil være en væsentlig ændring, siger Grith Ølykke.
Københavns Kommune påpeger, at det er hensynet til borgerne, der har vægtet højest, og det har kostet ekstra.
Kommunen fastholder derfor, at det er i orden, at Post Danmark blot otte måneder efter at have vundet udbuddet om madudbringning hævede prisen med 15 procent.
-Vi har været nødt til at ændre lidt på tingene for at være sikre på, at borgerne får deres mad til tiden. Det har betydet øgede udgifter til Post Danmark, og derfor har vi sat prisen en smule op, siger økonomichef i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning, Carsten Riis.
Prisstigning er på omkring 15 procent, og svarer til en ekstra udgift på 1-2 mio. kroner årligt for Københavns Kommune.
Trods kritik fra flere sider, fastholder kommunen, at reglerne er fulgt til punkt og prikke.
-Det er vores juridiske vurdering, at det ligger inden for rammerne af det gennemførte udbud og den kontrakt, vi har med Post Danmark, siger Carsten Riis.
- Giver Klagenævnet for Udbud Multi Trans medhold, kan konsekvensen blive, at Københavns Kommune skal sende opgaven i et nyt EU-udbud, siger Carsten Riis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik