Københavns Kommune holder vejret efter Pihl-konkurs

Pihl & Søn står bag mange byggerier i København. Kommunen afventer nu, hvad en konkurs kommer til at betyde.

Flere store byggerier i København havde den nu krakkede entreprenørkoncern Pihl & Søn som bygherre.

- Lige nu er vi ved at skabe overblik over, hvad konkursen kommer til at betyde for vores projekter, siger Jens Zøfting-Larsen, centerchef i Københavns Teknik- og Miljøforvaltning, om sagen.

Københavns Kommune afventer nu, hvad der blandt andet kommer til at ske med byggeriet af Inderhavnsbroen og kanalbroerne.

Derudover indgår Pihl i et konsortium, der står for den store entreprise for vejen og tunnellen ved Nordhavnsvej.

- Vi har arbejdet sammen med Pihl flere steder, og det er klart, at der vil gå et stykke tid, før vi har det fulde overblik over situationen, siger centerchefen.

Det er endnu for tidligt at sige præcist, hvad det kommer til at betyde for byggerierne.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil nu tage kontakt til konkursboet, og drøfte den videre proces med boets kuratorer.

Københavns Kommune har ud over broerne også gang i et projekt med Pihl om en stirute ved Ryparken Station samt et tunnelarbejde på Nordhavnsvej-projektet, hvor Pihl var med i et konsortium, der hæfter solidarisk for kontraktens opfyldelse.

Pihl har også været med til at renovere Nørreport Station. Men det byggeri færdiggør Aarsleff, der har været med i projektet fra begyndelsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

40_percent

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

rungsted havn

Medarbejder sendt hjem efter sag om svindel i Rungsted Havn

opholdsforbud på christiania

Christiania lukker sig selv med hegn efter opholdsforbud

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere