Københavns ghettoer svinder ind

Og i de fire store områder i København - Tingbjerg,
Akacieparken, Mjølnerparken og Aldersrogade, hvor der bor 11.848
beboere, er der sket et markant fald i antallet af beboere, der
fra december 2006 til december 2007 stod uden for
arbejdsmarkedet. Det viser tal fra Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, der bliver
offentliggjort i dag.
Også i de såkaldte »højrisikoområder« - som for eksempel
Urbanplanen på Amager - falder antallet af beboere på
overførselsindkomst. Lundtoftegade på Nørrebro blev strøget af
Velfærdsministeriets liste over ghettoområder i 2007, og nu er
målet for Københavns Kommune at få fjernet mindst ét boligområde
mere fra kategorien før næste måling i 2009.
Antallet af beboere på overførselsindkomst i de udsatte
boligområder var i december 2006 på 49,5 procent. I december
året efter var tallet faldet til 44,1 procent. Integrations- og
beskæftigelsesborgmester Jakob Haugaard er begejstret for
tallene: »Indsatsen virker, og det endda hurtigere, end vi havde
regnet med. Vores mål om ikke at skabe flere ghettoer bliver
indfriet, og de bliver også afviklet. Det er vigtigt for
København, da ghettobetegnelsen er stigmatiserende,« siger
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jakob Haugaard (S).
Han forklarer, at nøgleindsatsen har været at få beboerne i
arbejde. Udover beboere, der er kommet i arbejde, viser tallene
fra forvaltningen, at der siden januar 2007 i alt er flyttet 535
ressourcestærke beboere/familier ind, heraf 268 i de udsatte
boligområder og 267 i højrisikoområderne. De betegnes som
ressourcestærke, da kriteriet i alle fire områder - Tingbjerg,
Akacieparken, Mjølnerparken og Aldersrogade - er, at man skal
have job eller være i gang med uddannelse for at få lov til at
flytte ind. Beboerformand i Mjølnerparken Muhammed Aslam hylder
reglerne: »Det har stor betydning for beboerne, at de kommer i
arbejde og får et netværk uden for boligområdet. De får en helt
ny identitet, og ressourcestærke beboere inspirerer børnene.
Vores venteliste med folk, der er i arbejde og under uddannelse,
vokser dag for dag. Lige nu står et par hundreder og venter på
at få lov at bo i Mjølnerparken,« siger Muhammed Aslam. Det er
dog ikke så sort-hvidt, om et område kan betegnes ghetto eller
ej. Ifølge Velfærdsministeriets definition kan man bl.a. tale om
en ghetto, hvis blot der er over 50 procent af beboere i én
afdeling i et boligområde, der er på overførselsindkomst. I
f.eks. Akacieparken er der kun en afdeling, og området er med de
nye tal på 44,7 procent ikke længere et ghettoområde.
Mjølnerparken ligger stadig over grænseværdien, idet over
halvdelen af beboerne er på overførselsindkomst, nemlig 55,1
procent. »Vores mål for 2010 er at komme under 40 procent af
beboere på overførselsindkomst. At vi allerede er nået ned på
44,1 procent betyder, at det går hurtigere, og vi er tættere på
målet, end vi havde regnet med,« siger borgmester Jakob
Haugaard.