Københavns brandmænd er blevet biavlere

Brandvæsenet i København slukker ikke kun brande, de dyrker også honning. Brandmand Gert Krowicki passer en bigård på brandstationen Dæmningen i Valby, som er forløber for et større bi-projekt blandt brandfolket. Det skriver metroXpress.

»Det startede som ren egoisme. Jeg ville have honning på mit bord, og jeg ville vide, hvor det kom fra, og så kunne jeg se mulighederne i Valby. Der er fyldt med blomstrende villahaver,« fortæller han.
Målet er at udvide med bigårde på Østerbro, Vesterbro og Christianshavn. Derudover har Gert Krowicki bier på et stykke skov og i sin egen have. Han er dybt fascineret af de flittige væsener.
»I starten tænkte jeg, man knalder jo bare nogle kasser oven på hinanden og skraber honningen ud. Men man lærer bierne at kende og opdager, hvor organiseret et bisamfund er, og hvordan blomsterne eksploderer ved bestøvningen.«
Gert Krowichki har smittet flere kolleger med sin bi-begejstring.
»Da jeg kom med ideen sagde de: Ahrrj, det er jo nogle små stikkende bæster. Men nu har flere fået interesse for det, og det er jo hvepse, man sidder og flagrer efter på terrassen om sommeren - ikke bier.«


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik