Det viser en ny stor landsdækkende undersøgelse fra Sprogforandringscentret på Københavns Universitet, skriver Politiken.
»Det er meget, meget entydigt sådan, at når der sker nye ting i dansk, så starter det i København og breder sig til resten af landet«, siger lektor Torben Juel Jensen fra centret. Sammen med tre kolleger offentliggør han i dag undersøgelsens resultater i tidsskriftet Journal of Sociolinguistics.
På Sprogforandringscentret har forskerne adgang til optagelser med tre generationer af borgere i henholdsvis København, Næstved, Odder og Vinderup.
Undersøgelsen viser eksempelvis, at de forhadte flade a'er i københavnsk er opstået og forsvundet igen. Først begyndte københavnerne at gøre a'et i 'hat' fladt som i 'hane'. Det samme skete med en vis forsinkelse i Næstved, så i Odder og til sidst i Vinderup. Men så blev københavnerne trætte af de flade a'er og holdt op med at bruge dem. Derefter smittede det relativt hurtigt hele vejen fra Øst- til Vestdanmark.
Den sproglige udvikling er også ideologisk betinget
»Blandt forskere har der været en forestilling om, at når en sprogforandring er gået i gang, så fortsætter udviklingen, indtil den nye form helt har taget over. Men det kan altså vende meget hurtigt, hvis københavnerne af en eller anden grund beslutter sig for det«, siger lektor Marie Maegaard fra Sprogforandringscentret til Politiken.
At det er folk i hovedstaden, der dikterer den sproglige udvikling, er også ideologisk betinget. Hvor man eksempelvis i Norge har et sprogsyn og en sprogpolitik, der stimulerer brugen af dialekter, er vi i Danmark mere optaget af, at alle helst skal tale på den samme måde, mener forskerne.
»Vi siger godt nok, at vi holder af dialekterne i Danmark, men i rigtig mange sammenhænge bliver folk opfordret til at tale standardnært af hensyn til forståeligheden og for ikke at lave støj i kommunikationen«, siger sprogforsker Torben Juel Jensen til Politiken.
