Københavnerne har friværdi som under festen i 00’erne

Boligpriserne i København fortsætter med at flyve i vejret. Og det i sådan en grad, at murstensmillionerne flyder gennem byen i samme omfang som lige før boligboblen sprang i midten af 00’erne

Den gennemsnitlige husejer i hovedstaden inkl. Frederiksberg har således en friværdi på 2.007.131 kroner.

Det er tæt på en fordobling i løbet af de sidste fire år. I 2012 lød københavnernes friværdi på 1.150.350 kroner i snit.

 - Vi har de seneste år oplevet kraftige prisstigninger i københavnsområdet. Det gør, at friværdierne i København nærmer sig den størrelse, de havde, da vi var på det højeste sidst, siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, der har beregnet de aktuelle friværdier for Søndagsavisen.

Da boligfesten var på det højeste, havde københavnerne i snit en friværdi på lidt under 2,3 mio. kroner.

Også områderne lige uden for København er godt med. I Københavns omegn er den gennemsnitlige friværdi på 2.006.654 kroner.

Den høje friværdi i københavnsområdet kommer, efter at nye tal fra Danmarks Statistik viser, at boligpriserne er steget så meget, at det får flere økonomer til at advare mod en ny boligboble i Købehavn.

Derfor lyder opfordringen også, at man skal tænke sig om, inden man bruger løs af sin friværdi.

- Det kan nemt gå den anden vej. Hvis man bruger sin friværdi, skal man være klar over, hvilken risiko man løber, og hvad det betyder, hvis man samtidig skulle være så uheldig at miste sit arbejde,« siger Brian Stjernholm, privatøkonomisk rådgiver hos Uvildige.dk. til Søndagsavisen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere