Københavnere ved for lidt om kræftsymptomer

Kun halvdelen af alle københavnere synes, at de har et godt kendskab til symptomer på kræft. Kræftens Bekæmpelse vil have danskerne hurtigere til lægen, når faresignalerne viser sig.

Knuder og modermærker, der ændrer sig. Det ved langt de fleste københavnere godt kan være symptomer på kræft.

Men når det kommer til en række andre symptomer - som f. eks. uforklarlig blødning, synkebesvær og længerevarende hoste - er kendskabet lavt. Det viser en rundspørge, kræftens Bekæmpelse har lavet.

Og direkte adspurgt om man synes, at man har et godt kendskab til symptomer på kræft, svarer kun 48,7 % af alle københavnere ja på spørgsmålet.

Og et større kendskab til symptomer og at man søger læge hurtigt, sikrer bedre overlevelse, siger

overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse Iben Holten:

- I Danmark halter vi lidt bagefter sammenlignet med andre nordiske lande, når det kommer til at opdage kræft i tide. Det tilskriver vi blandt andet, at danskerne er mere tilbageholdende med at gå til lægen med symptomer på kræft.

Se kampagnen "De 7 tegn" her

Derfor sætter Kræftens bekæmpelse en kampagnen i gang fra i dag. Den hedder "De 7 tegn" og skal øge kendskabet til de syv mest almindelige symptomer på kræft: Ændret afføringsmønster, uforklarlig blødning, hoste og hæshed, knuder eller hævelser, ændrede modermærker og sår, synkebesvær samt uforklarligt vægttab.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik