København tiltrækker udenlandske job

Organisationen Copenhagen Capacity har allerede tiltrukket flere udenlandske job end hele sidste år.

Trods krise og økonomisk uro kan København glæde sig over at tiltrække pænt med nye investeringer fra udlandet. Organisationen Copenhagen Capacity melder allerede to måneder før årets udgang om, at man har slået resultatet fra sidste år.
      Således er det lykkedes at tiltrække knap 1300 nye arbejdspladser via udenlandske virksomheder, der slår sig ned i København. Hele sidste år nåede man op på knap 1200, mens det året før blev ca. 1000.
      - Som det ser ud nu, forventer vi at lande på lige over 1400 job i 2011, siger adm. direktør Claus Lønborg, Copenhagen Capacity.
      Han glæder sig også over, at man har en god "pipeline" af projekter, der er på vej igennem systemet. Der er tale om to-tre projekter med i alt omkring 300 nye job.
      - Det får vi også brug for. Selv om de seneste år har været gode for Copenhagen Capacity, så kan vi med de globale konjunkturer ikke forvente, at det bliver ved, siger Claus Lønborg.
      Copenhagen Capacity er Region Hovedstadens officielle organisation for investeringsfremme. Den arbejder med at skabe vækst og beskæftigelse i Hovedstaden og på Sjælland via tiltrækning af internationale investeringer.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

20200417-093628-a-1920x1281we.jpg

Frisør ånder lettet op: Nu kan nye virksomheder få kompensation

Bryggens bastion islands brygge højhus amager

Undersøgelse af skandalehøjhus får kritik: "Totalt håbløst"

Parkeringsvagt

Nu kommer der kommunal parkeringskontrol i Brøndby

Maddrengen roerer

play13-årig elsker at lave mad: Nu har han skabt sit eget fritidsjob

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere