København klar til at bygge højhuse

Området, der er en smule mindre end Ørestad, kommer både til at bestå af nyopførte højhuse og ombyggede siloer og pakhuse, som tidligere er blevet brugt i forbindelse med havnedrift. Den nye bydel, der kan blive et slags mini-Manhatten, skal være bæredygtig. Det vil for eksempel sige, at vind- og solenergi samt genbrug af regnvand får høj prioritet. Derudover lægges der op til, at de kommende beboere og erhvervsaktive i høj grad skal benytte kollektiv trafik eller cykler til og fra Nordhavnen.
Som noget nyt får københavnerne og andre interesserede mulighed for at få indflydelse på indretningen af fremtidsbyen, inden arkitekter fra ind- og udland kommer med deres bud. Det sker på to borgermøder med både foredrag og workshops 1. og 15. april. Borgerne skal bl.a. byde på, hvordan der kan skabes en mangfoldig bydel med plads til alle typer mennesker og masser af liv, så der opstår kreative miljøer, butikker, cafeer og åndehuller mellem glas- og betonkonstruktionerne. Meningen er, at borgernes synspunkter skal være en del af de konkurrencebetingelser, som arkitekterne skal arbejde efter, når de går i gang med at slå kreative streger og udforme deres respektive bud på det 21. århundredes bæredygtige bydel.
Det er det statsejede selskab, Arealudviklingsselskabet, som står for byudviklingen i samarbejde med Københavns Kommune. Udviklingsselskabets direktør, tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen lover åbne og gennemskuelige beslutningsprocesser, inden fremtidsbyen står færdig.
- Der er masser af borgere og foreninger, som går op i det her, og det er vigtigt, at ejerskabet til en så stor ny by bliver bredt. Beslutningerne bliver bedre og forståelsen for dem større, hvis de træffes på et oplyst grundlag, som alle har haft mulighed for at være med i, siger Jens Kramer Mikkelsen.
Fremgangsmåden bakkes op af politikerne på Københavns Rådhus. Socialdemokraternes politiske ordfører Anne Vang siger, at københavnerne tidligere på tilsvarende høringer om byudviklingsprojekter i princippet blot fik mulighed for at sige ja eller nej til det, der var blevet besluttet bag lukkede døre. Til gengæld er der på forhånd politisk uenighed om, hvor mange p-pladser der skal bygges. Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) mener, at der kun skal bygges parkeringsfaciliteter i samme begrænsede omfang som i Ørestad.
- Man kan ikke forestille sig en moderne by, hvor der ikke er adgang for biler. Men det handler om, at man ikke nødvendigvis skal bruge bilen hver dag. Derfor skal der være et godt alternativ. I København kører vi ad metrosporet, og vi bør også overveje metro i forhold til Nordhavn, siger Klaus Bondam.
Venstres medlem af teknik- og miljøudvalget Lars Dueholm støtter en metro eller letbane men advarer mod at begrænse parkeringsfaciliteterne.
- I Ørestad holder der stik imod hensigten biler over det hele, da der er oprettet et utilstrækkeligt antal p-pladser, og fordi det koster for meget - 1.000 kr. om måneden - at benytte et p-anlæg, siger Lars Dueholm.