København gik for vidt med forbud

Elinstallatør i indre by i København har vundet retssag mod Københavns Kommune. Firmaet tvinges til at overtræde et forbud mod standsning.

Københavns Kommune har jokket i spinaten i en sag om
standsning og parkering i en gågade i indre by, fastslår Østre
Landsret i en dom.
Kommunen besluttede i 2007 at indføre forbud mod standsning i
gaden Rosengården uden at høre en elinstallatør i gaden. Firmaet
rammes hårdt af indgrebet og kan ikke undgå at overtræde loven.
På grund af fejlen er kommunens indgreb ugyldigt, siger
landsretten.
Det var nogle af de andre forretningsdrivende i Rosengården,
der forbinder Fiolstræde med Kultorvet, som fik overtalt
kommunen til at indføre standsningsforbud.
De var vrede over, at biler fra elinstallatørfirmaet Jørgen
Holst ApS af og til holder i gaden for at hente materialer og
værktøj fra firmaets lager og forretning.
Men kommunen begik fejl ved ikke at foretage en såkaldt
partshøring af firmaet. Desuden opfordrer dommerne kommunen til
at overveje, om indgrebet rammer Jørgen Holst ApS så hårdt, at
der reelt er tale om ekspropriation omfattet af grundloven.
Direktør Torben Meilvang er glad for afgørelsen.
- Jeg kan ikke drive virksomheden, hvis man ikke kan læsse af
eller på mellem klokken 11 og 17. Man kan jo ikke rende den
halve by rundt med en stige, der skal hentes, siger Meilvang.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere