København erkender problemer i endnu en sag om løndumping

Københavns Kommune erkender nu problemer med betaling af polske håndværkere, som har været med til at bygge daginstitutionen Emdrup Vænge. Det skriver Fagbladet 3F.

Hovedentreprenør på byggeriet, B. Nygaard Sørensen (BNS), har ikke været i stand til at levere dokumentation for, at polakkerne har fået den løn, de har krav på.

- Dermed har de ikke overholdt kontrakten med os. Jeg kan ikke se, om det er social dumping, dårlig ledelse eller dårlig styring. Men vi kan ikke leve med nogen af delene, siger Frank Jensen til Fagbladet 3F.

Direktør i BNS Lars H. Nielsen vil ikke kommentere oplysningerne.

- Jeg kan ikke kommentere på redegørelsen fra Københavns Kommune. Denne har jeg ikke modtaget, skriver han i en mail.

Frank Jensen opretter ny kontrolenhed, som skal tjekke lønninger

De underbetalte polakker arbejdede for firmaet Danpartner, som var underentreprenør for BNS. Det er den anden byggeplads, hvor Københavns Kommune må konstatere, at Danpartner underbetaler.

Den mangelfulde dokumentation viser ifølge Frank Jensen behovet for bedre kontrol. Derfor opretter han en ny kontrolenhed. Den skal tjekke, at de ansatte på kommunens byggepladser får løn efter danske forhold.

- Kontrolenheden skal sikre systematisk opfølgning på vores kontrakter.

Vi vil sanktionere med dagbøder, hvis entreprenøren ikke kan dokumentere, at forholdene er i orden, siger Frank Jensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik