København blæser til kamp mod social dumping

Kommunen søger private kontrollanter til at stoppe social dumping, underbetalte og illegale arbejdere

I en udbudsforretning søger Københavns Kommune nu et team af private kontrollanter, der kan spotte og stoppe social dumping, underbetalte og illegale arbejdere på de flere hundrede københavnske bygge- og arbejdspladser. Det skriver Politiken torsdag.

Det nye private "indsatsteam" skal efter planen begynde 1. juni og forpligter sig blandt andet til at gennemføre 400 årlige stikprøvekontroller hos kommunens leverandører og underleverandører for at sikre, at de tilbyder deres medarbejdere ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Stikprøverne skal også gennemføres som uanmeldte kontrolbesøg både på de kommunale bygepladser og institutioner som eksempelvis plejehjem, hvor private firmaer og underleverandører står for rengøringsarbejdet.

Tjek af lønsedler, kontrakter og regnskaber

Ifølge udbudsmaterialet kan de nye kontrollanter blandt andet tjekke leverandørernes lønsedler, ansættelseskontrakter og lønregnskaber og desuden bede deres medarbejdere om legitimation med billede.

- Da vi byggede vores nye Vandkulturhus i Valby, var der en underentreprenør, der havde hyret nogle polske håndværkere til 40 kroner i timen.

- Vi vil simpelthen ikke finde os i, at lønmodtagere bliver udnyttet og underbetalt i ly af kommunale kontrakter og opgaver. Social dumping er noget svineri, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), til Politiken.

- Vi er de første, der udbyder et helt indsatsteam på denne måde, så vi betræder helt nyt land, og derfor vil vi også løbende evaluere indsatsen og sikre, at den virker efter hensigten, siger han.

Dansk Byggeri er ikke begejstret

Københavns Kommune har afsat fire millioner kroner årligt over de næste fire år til indsatsen. Med en kontraktsum af den størrelse skal opgaven udbydes i hele EU, og Frank Jensen vil ikke udelukke en udenlandsk leverandør.

- Vi forestiller os, at denne opgave kunne være interessant for advokatfirmaer, revisorer og rådgivende ingeniører, siger overborgmesteren til Politiken. Han er overbevist om, at andre kommuner vil følge resultaterne af den københavnske satsning.

Mens flere fagforbund støtter den københavnske offensiv mod social dumping, er begejstringen anderledes behersket i erhvervsorganisationen Dansk Byggeri, skriver Politiken.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere