Køb af boldtribuner møder kritik.

Der er uro om Køge Kommunes forestående køb af de to tribuner på Herfølge Stadion. Flertallet i byrådet har givet borgmester Marie Stærke (S) mandat til at indlede forhandlingerne om købet af tribunerne,, men to politikere stemte imod. Det skriver DAGBLADET Køge.

En af dem, Venstres Helle Lynge Nielsen, kritiserer, at der
skal tages udgangspunkt i en pris på 12,3 millioner kroner, når
forhandlingerne indledes.

Det er en pris tæt på
ejendomsvurderingen, og det er forkert, mener
Venstrepolitikeren.- At bruge den offentlige vurdering er et
rigtig dårligt udgangspunkt for en forhandling, det lyder helt
galt. I dag købes alting jo til under vurderingen, siger Helle
Lynge Nielsen, der antyder, at det ligner en aftalt pris i
forhold til hele fodboldkonstruktionen i Køge og tribunens
ejere.

I hele overbygningsaftalen mellem de to fodboldklubber og Køge
Kommune er det en forudsætning, at kommunen skal købe de to
tribuner til den offentlige vurdering for at sikre fremtidens
byudvikling i Herfølge.

Det mener Demokratilistens Finn Buch Petersen er i strid med
loven.- Det er jo ulovligt, hvis man sidder og aftaler, at
kommunen skal overtage privat ejendom, uden at det har været
politisk behandlet, siger Finn Buch Petersen.

Borgmester Marie Stærke henholder sig til, at der er tale om
såkaldt strategisk jordopkøb med henblik på udvikling af
Herfølge, og at købet ikke skal ses i sammenhæng med
fodboldoverbygningen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik