Knud W. Jensens hus på vej til skrot

Imens forretningsmanden Knud W. Jensen i 1956 og 1957 satsede hele sin formue på at skabe kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, udbyggede han samtidig et gammelt sommerhus i Sletten, skriver Frederiksborg Amts Avis.

De samme arkitekter, der skabte Louisiana, lavede en tilbygning til det hus, der endte med at være Knud W. Jensens hjem i 48 år. Nu kan man købe stedet, som Louisiana Fonden har sat til salg her halvandet år efter, at Knud W. Jensens enke døde.

- I den ideelle verden ville vi gerne bevare stedet, men vi kan ikke bruge det repræsentativt. Og ønskesedlen er stadig lang på kunstmuseet, hvor der er mange ting at bruge penge på. Derfor har bestyrelsen besluttet at sætte ejendommen til salg, fortæller Carsten Skjøt, økonomichef på Louisiana.

Med ejendommen følger en 3223 kvadratmeter stor grund, der ligger på toppen af skrænten, lige over Sletten Havn. Selve ejendommen er dog så forfalden og utidssvarende, at den ikke står til at redde. Det mener i al fald en køber, der står på spring for at nedrive ejendommen og udstykke arealet i op til fire parcelhusgrunde.

Imidlertid har Knud W. Jensens gamle hjem en Save-værdi på 2, når man lægger vægt på den kulturhistoriske værdi, og derfor skal byrådspolitikerne i Fredensborg Kommune nu diskutere planerne om en nedrivning af dele eller hele det gamle hus.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik