Knivstikker er anholdt på grillbar

Slagsmål i drukmiljø på Nørrebro i København fører til knivstik. 40-årigt offer behandles på Rigshospitalet.

Et slagsmål mellem to mænd i København er tirsdag endt med et farligt knivstik.
Offeret blev ramt i maven og blev kørt til behandling på Rigshospitalets traumecenter, oplyser politiet.
Episoden fandt sted midt på eftermiddagen ved Lygten.
Flere betjente blev kaldt ud til stedet, og de fandt den formodede gerningsmand på en grillbar på Frederikssundsvej.
Den sårede mand er 40 år, mens den anholdte er 44.
Begge færdes tilsyneladende i druk- og misbrugsmiljøet, lyder det fra politiet.
- Vi leder stadig efter våbnet, siger vagtleder Jens Christiansen i Københavns Politi.
Den anholdte afhøres senere tirsdag om sagen.
Umiddelbart har politiet ingen oplysninger om, hvad der gik forud for den farlige vold.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik