Klinikker tilbyder gratis tandlægetjek lørdag i protest mod ny lov

18 tandlægeklinikker i TV 2 Lorrys sendeområde tilbyder lørdag gratis screening til folk, der ikke har været ved tandlægen i over fem år. Det gør de for at råbe politikerne op.

I morgen lørdag kan personer, der af den ene eller anden årsag sjældent kommer til tandlæge, få en gratis screening ved en stribe klinikker.

Det eneste krav er, at du ikke har været ved tandlægen inden for de seneste fem år. 

Oversigt over klinikker i TV 2 Lorrys område, der udfører gratis tjek lørdag.
Oversigt over klinikker i TV 2 Lorrys område, der udfører gratis tjek lørdag.
Foto: Screendump fra Memeta

Interesseorganisationen Memeta - der står for Meget Mere Tandsundhed - er gået sammen om at tilbyde det gratis tjek i et forsøg på at råbe politikere op. 

- Vi gør det her i et forsøg på at gøre politkerne opmærksomme på, at der går mange derude, som er fanget i systemet og sjældent eller aldrig kommer til tandlæge, siger formand for Memeta og tandlæge Morten Worsøe.

20 procent tager aldrig til tandlæge

Foreningen protesterer mod den nye særlov for tandlæger. Poltikerne har i år valgt at skære budgettet for tandpleje ned med 300 millioner kroner.

Særloven gør, at budgetrammen for tandpleje er 1,4 milliarder i stedet for 1,7 milliarder. 

Samtidig betyder loven i det fleste tilfælde, at brugerbetaling på tandlægetjek stiger.

Det er et budget, der baserer sig på de 80 procent af befolkningen, der rent faktisk benytter sig af landets tandlæger, forklarer formanden for Memeta. 20 procent af befolkning går derimod meget sjældent eller aldrig til tandlæge.

- Vi er ved at køre den danske tandplejesystem helt af sporet. Det handler mere om tal og budgetter end om mennesker, når man vedtager nye love. Der er altså folk derude, der af forskellige årsager aldrig får behandling, siger Morten Worsøe.

- Vi håber, at vi med dette kan få politikerne i tale, for de lader til at være argumentresistente for tiden, siger formanden.

Samtidig er det håbet, at tilbuddet om et gratis tjek til de, der sjældent eller aldrig får behandling, kan være med til at kortlægge, hvad der holder folk fra klinikkerne.

Er man blandt den del af befolkningen, der ikke har været ved tandlæge i fem år, kan man tilmelde sig en gratis screening hos en af Memetas klinikker på organisationens hjemmeside.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik