Klimatopmøde betales med udviklingsbistand

Det er u-landene, der betaler størstedelen af regningen, når ngo'er fra hele verden mødes i København i forbindelse med klimatopmødet næste år. Det skriver Dagbladet Information.

Regeringen har velvilligt bebudet finansiering af det 'alternative topmøde' - men hovedparten tages fra midler, der ellers skulle være gået til udviklingshjælp i fattige lande. I en lang række danske bistands- og miljøorganisationer er man rasende over prioriteringen.»Det topmøde har ikke noget med u-landsbistand at gøre. Det handler om klodens fremtid - og det er grundlæggende umoralsk, at man anvender udviklingsmidler til det formål,« siger John Nordbo, der er programleder hos Verdensnaturfonden, til Information.Konkret har regeringen afsat ca. 38 mio. kr. til at støtte ngo'ernes topmødeaktiviteter. 27 af de 38 mio. kr. er hentet fra udviklingsbistanden. Kun 11 mio. er 'nye penge'. Selv om der er tale om et forholdsvis lille beløb, er prioriteringen fuldstændig forkert, mener Christian Friis Bach, der er international chef i Folkekirkens Nødhjælp. »Det her er et helt forkert signal at sende over for ngo'erne, udviklingslandene og alle andre, der kommer til København. Forhandlingerne handler jo netop om, at der skal flere penge til for at løse klimaproblemerne,« siger han.
Christian Friis Bach og de andre organisationsfolk ser hele sagen som et udtryk for en større tendens: At regeringen snyder på vægten, når det kommer til klimaudfordringerne. En såkaldt 'klimapulje' på 200 mio. kr., der skal bruges til at hjælpe de fattigste u-lande med at »forebygge og tilpasse sig menneskeskabte klimaforandringer«, tæller således også med, når Danmark bryster sig af, hvor meget vi bruger på bistand.Og dermed bliver u-landene snydt for tredje gang, mener Christian Friis Bach.»Først bliver de ramt allerhårdest af de klimaforandringer, de ikke selv er skyld i. Så rammes de af stigende energi- og fødevarepriser. Og nu bruger vi så penge, vi egentlig havde lovet til skoler, sundhed og så videre, på klima i stedet,« siger han.IBIS' generalsekretær, Vagn Berthelsen, er enig. »Holland kan klare en stigning i havniveauet på op til to meter, fordi de har ressourcer og teknologi. Men et land som Mozambique vil nu blive oversvømmet, og andre afrikanske lande vil tørre ud. Derfor er det altafgørende, at de tilføres helt nye midler«, siger han.Han frygter, at der vil blive flyttet penge fra Afrika til Kina - hvor klimagevinsterne er større - hvis klimaindsats og udviklingsbistand bliver rodet sammen i én stor pulje. »Det er meget vigtigt, at vi værner om udviklingsbistanden til fattigste lande i Afrika,« siger Vagn Berthelsen.
Også på et andet område møder regeringens klimaprioriteringer i finansloven skarp kritik.Under overskriften »Bred og folkelig forankring og debat omkring klimakonferencen« finder man nemlig fem mio. kroner til Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus Center, der skal »belyse mulige løsninger på klimaudfordringerne« op til konferencen. Pengene kom på finansloven efter ønske fra Dansk Folkeparti - ifølge DF's finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, for at undgå, at klimatopmødet går »op i halleluja«.Klimaordfører Anne Grete Holmsgaard fra SF går skarpt til angreb på regeringen for dens klimaprioriteringer. SF vil stadig stemme for finansloven, men Holmsgaard vil nu stille ændringsforslag til loven. »Danmark har slået sig til ridder ude i verden på det her topmøde. Men man vil ikke sikre reelle nye penge til ngo'erne - og man har sat en ny klimafornægter til at forhandle finanslov for sig«, siger hun med henvisning til finansminister Lars Løkke Rasmussen.Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der i dag taler på en konference i København om netop klimaforandringer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik