Klimabevidste unge: Vil forandre måden, vi lever på

Lige nu er en hel generation af unge i regionen samlet om en fælles mission. De kæmper for klimaet, og de vil forandre måden, vi lever på.

- Hvorfor tage i skole, når man ikke har nogen fremtid? 

Sådan blev der råbt under klimademonstrationen den 15. marts i Roskilde og mange andre steder i regionen, hvor tusindvis af unge gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, hvor lidt, der ifølge dem, bliver gjort for klimaet. 

Unge klimastrejker i Roskilde.
Unge klimastrejker i Roskilde.
Foto: TV 2 Kosmopol

Rundt omkring i regionen er en helt generation af unge samlet om at sætte fokus klima.

- Det er det nye ungdomsoprør, siger Tobias Grip, der går i 3. g på Rysensteen Gymnasium. 

quote Denne her klimadebat er simpelthen et område, hvor deres forældre ikke er lykkedes med at få skabt en ramme for, hvordan et godt og bæredygtigt samfund kunne se ud.

Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i København.

- Jeg synes, at klimaet er rigtig vigtigt. Jeg synes ikke længere, at vi kan ignorere det, siger Ida Binder, studerende og kollektivist fra Roskilde. 

- Det er rigtig fedt at gå op i klimaet, siger Lukas Antvorskov Fritzbøger, som går i 3. g på Helsingør Gymnasium. 

Se indslag om unges kamp for klimaet og for selv at ændre deres måde at leve på. 

De kender ikke hinanden, de er alle under tredive og bor vidt forskellige steder i regionen, men de har et fælles mål: De er klimabevidste, de vil forandre måden, vi lever på og inspirere os allesammen til at gøre os mere umage og gøre det lille ekstra i hverdagen for klimaet og hinandens skyld. 

Elever har selv taget initiativ til klimaudvalg

Alma Seest Douglas, Camille Ulrikke Brinch og Lukas Antvorskov Fritzbøger går på Helsingør Gymnasium, og de er alle tre med i gymnasiet klimaudvalg - et udvalg som eleverne selv har taget initiativ til at oprette.

Camille, Lukas og Alma er alle med i gymnasiets klimaudvalg, som eleverne selv har været med til at oprette.
Camille, Lukas og Alma er alle med i gymnasiets klimaudvalg, som eleverne selv har været med til at oprette.
Foto: Rebekka Juul Bruun/ TV 2 Lorry

 - Vi vil gerne vise de voksne, de ældre og politikerne at os unge tager ansvar, og vi vil gøre en forskel. Vi vil ikke bare se passivt til, mens der intet bliver gjort, siger Alma Seest Douglas fra Helsingør Gymnasium til TV 2 Lorry. 

Klimaudvalget består af 21 elever, en lærer og en fra ledelsen. I klimaudvalget beslutter de, hvordan gymnasiet bedst muligt kan handle miljøvenligt i dagligdagen. 

quote Jeg vil gerne inspirere andre til at leve mere klimavenligt, fordi jeg synes faktisk, at det burde folk bare gøre, når de kan se, hvilken effekt vi har på jorden.

Ida Binder, studerende og kollektivist fra Roskilde

Helsingør Gymnasium har lige nu pantskraldespande, kasser til genbrugspapir, en klimavenlig idrætshal og solceller på taget.

- Vi arbejder på at formindske vores forbrug af plastikemballage, formindske vores madspild, og så er vi i gang med at finde på mange forskellige alternativer til vegetarisk mad, som kan nedsætte vores kødforbrug i kantinen, siger Camille Ulrikke Brinch fra Helsingør Gymnasium.

Gymnasiet har 20 solceller på taget, men arbejder på at hele bygningen her også skal have solceller. 
Gymnasiet har 20 solceller på taget, men arbejder på at hele bygningen her også skal have solceller. 
Foto: Rebekka Juul Bruun/ TV 2 Lorry

Det er ikke kun på Helsingør Gymnasium, at de har oprettet klimaudvalg.

TV 2 Lorry har talt med flere gymnasier i hovedstadsområdet, som også har klimaudvalg - blandt andet Espergærde Gymnasium, Sankt Annæ Gymnasium, Birkerød Gymnasium, Roskilde Gymnasium og Rødovre Gymnasium. 

Klimakompensation

Det er studieturene udenlands, som er de helt store klimasyndere. 

- På Helsingør Gymnasium har vi valgt, at alle 2.g elever i år skal betale 200 kroner ekstra oveni deres studietur. Det resulterede i, at vi i år har sendt 45.000 kroner afsted til genplantning af regnskov, siger Lukas Antvorskov Fritzbøger fra Helsingør Gymnasium.

Er det ikke frelst at gå op i klima?

- Der er nogle, der synes, det er frelst. Jeg synes, det viser, at man er ansvarsfuld, og man tager hensyn til de kommende generationer og vores generation. I sidste ende er det fremtidige børn og unge, det går ud over, siger Alma Seest Douglas. 

Rundt omkring på gymnasiet er placeret pantskraldespande. 
Rundt omkring på gymnasiet er placeret pantskraldespande. 
Foto: Rebekka Juul Bruun/ TV 2 Lorry

På Helsingør Gymnasium er klimakompensation på studieturene første skridt i kampen for et bedre klima, men de har en ambition. 

- Vores mål er, at overvægten af vores studieture skal foregå i tog eller bus. I år har vi sendt nogle afsted med bus og nogle af dem med fly, siger Lukas Antvorskov Fritzbøger.

De unge vil gøre noget godt for verden

Maria Bruselius-Jensen er lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København, hvor hun forsker i unges samfundsdeltagelse.

- De bekymrer sig utrolig meget om deres fremtid – hvad er det egentlig for nogle muligheder de får, og hvad er for nogle betingelser, siger hun og tilføjer: 

- Mange af de unge, vi taler med, er meget optaget af at bruge de ressourcer og muligheder de har for at gøre noget godt – både for dem selv, men også for verden og for andre.

Det klimabevidste kollektiv

I Roskilde ligger det klimabevidste kollektiv Nitihus, hvor Ida Binder bor sammen med 13 andre studerende.

- Jeg vil gerne inspirere andre til at leve mere klimavenligt, fordi jeg synes faktisk, at det burde folk bare gøre, når de kan se, hvilken effekt vi har på jorden, siger Ida Binder, studerende og kollektivist fra Roskilde til TV 2 Lorry. 

Hos kollektivet Nitihus er klimabevidsthed en fælles værdi.
Hos kollektivet Nitihus er klimabevidsthed en fælles værdi.
Foto: Anna Clara Ingemann / TV 2 Lorry

Klimabevidsthed og bæredygtighed er tænkt ind i den måde, de lever på i kollektivet. De sorterer alt hvad de kan og spiser primært vegetarisk. De har kompost, køkkenhave, høns, regnvandsopsamler, som de bruger til at vande haven og køber mikroplastfri klude og allergivenlige produkter uden parfume. 

quote Der er nogle, der synes, det er frelst. Jeg synes, det viser, at man er ansvarsfuld, og man tager hensyn til de kommende generationer og vores generation.

Alma Seest Douglas, gymnasieelev, Helsingør Gymnasium

Interessen for klima og bæredygtighed er noget beboerne i kollektivet Nitihus mødes om. 

- Vi tager til klimademonstrationer sammen, vi bager fra bunden i stedet for at købe færdiglavet, indpakkede ting og et nyt projekt er, at vi skal lave madpakkefilm af bomuld, man smørrer med bivoks, siger Ida Binder og tilføjer:

- Selvom det er en dråbe i havet, så gør det en forskel - både fordi mine venner, forældre og andre bliver inspireret og kommer på besøg i kollektivet og ser, at sådan kan man også gøre - vi deler nogle ressourcer.

I kollektivet har de en sorteringsminister, som sørger for at der er styr på sorteringen. 
I kollektivet har de en sorteringsminister, som sørger for at der er styr på sorteringen. 
Foto: Anna Clara Ingemann / TV 2 Lorry

Vi stopper ikke, før vi får ændret det her

Tobias Grip går på Rysensteen Gymnasium, og han er koordinater for klimastrejkerne i København. 

- Jeg synes, det er så fedt, at vi unge kan tage ansvar og stå sammen, siger han. 

Tobias Grip påpeger, at de unge ønsker, at der kommer en klimalov, og så mener han, at klima er det nye ungdomsoprør.

quote Jeg synes, at klimaet er rigtig vigtigt - jeg synes ikke længere, at vi kan ignorere det.

Ida Binder, studerende og kollektivist, Roskilde

- Vi stopper overhovedet ikke, før vi får ændret det her. Det er det, jeg mener med et oprør. Vi bliver ved med at gøre det her. Vi har samlet alle de her mennesker, og folk de brænder for det. Det stopper ikke lige foreløbigt, siger han og tilføjer:

- Grundlæggende så skal vi have fat i en hel samfundsændring, for at det her kommer til at lykkes. 

Tusindvis af unge mennesker var samlet på Christiansborg til klimastrejken den 15. marts. 
Tusindvis af unge mennesker var samlet på Christiansborg til klimastrejken den 15. marts. 
Foto: Joris V. Hougaard

Ifølge lektor Maria Bruselius-Jensen ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København, så er klima de unges arena. 

- Denne her klimadebat er simpelthen et område, hvor deres forældre ikke er lykkedes med at få skabt en ramme for, hvordan et godt og bæredygtigt samfund kunne se ud. Det har vi simpelthen ikke fundet opskriften på, så der er en helt tydelig arena, hvor de unge kan komme ind og markere sig og definere nogle andre veje og måder at gøre samfund på, siger Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik