Klima er blevet et af valgets store temaer: 'Interessant og potentielt sprængfarligt'

Klima og miljø er blevet et af de varmeste emner til kommunalvalget, og det kan blive et sprængfarligt emne for kandidaterne, lyder det fra en valgforsker.

Ekstremt vejr, spildevand, vindmøller og oversvømmelser. 

Da vælgere og politikere til kommunalvalget i 2017 skulle pege på de emner, der optog dem mest i forbindelse med valget, lå klima og miljø langt nede på den politiske dagsorden, der i stedet var domineret af velfærdsspørgsmål som beskæftigelse, skoler og ældrepleje. 

Men det er der lavet fuldstændig om på ved dette kommunalvalg.

Her er klima- og miljøspørgsmålet for alvor er stemplet ind i bevidstheden hos både politikere og vælgere.

Det kan man blandt andet aflæse i en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Kommunernes Landsforening.

Her peger hver tredje af de adspurgte på klima og miljø som et af de tre vigtigste emner, når de skal sætte krydset ved en kandidat den 16. november.

Potentielt sprængfarligt 

Dermed er klima ved dette valg blevet en næsten ligeså vigtig sag for vælgerne, som de klassiske velfærdsområder ældre og sundhed, der er øverste dagsorden hos henholdsvis 38 og 36 procent. 

Og vælgernes nye fokus på klima og miljø er både interessant og potentielt sprængfarligt, lyder det fra Robert Klemmensen, der er valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

- Klimaet kommer til at fylde, og det kan godt blive rigtig interessant, for klimaspørgsmål er langt mere sprængfarlige lokalt end nationalt. Skal der placeres vindmøller i borgernes baghaver, hvem betaler for kystsikring og skybrudssikring, og skal det være på bekostning af antallet af pædagoger. På den måde bliver klimaspørgsmål super konkrete lokalt, og jeg tror, at det her valg kan blive en test af borgerne i forhold til, hvor langt de vil gå i forhold til klimadagsordenen, siger Robert Klemmensen.

Klima topper dagsorden i København

Især vælgerne i byerne ser ud til at vægte klima og miljø højt.

Ser man på Danmarks folkerigeste kommune, Københavns Kommune, er klima og miljø faktisk de to allerhøjest prioriterede emner for vælgerne. 

Det viser en ny måling, som Epinion har lavet for Altinget.

Her har 35 procent af de adspurgte valgt klimaindsatser som et af de tre vigtigste emner, mens 30 procent peger på miljø og natur. Ældrepleje er blot fjerdehøjest prioriteret med en tilslutning på 23 procent.

Især de unge vælgere i gruppen 18 til 34 år vægter miljø og natur, men især klimaindsatser højt. 

- Det bliver spændende at se, om klima går hen og bliver en fordel for de partier, der er meget grønne. Men det er også spørgsmålet, om det kan udligne den forskel, der er mellem, hvor meget unge og ældre stemmer, siger Ulrik Kjær, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, til Altinget.

Ved kommunalvalget i 2017 kunne man i kandidattesten på tv2.dk markere, hvilke temaer, man vurderede var de vigtigste. Det gjorde 720.852 danskere, og det viste blandt andet, at i hele 75 af landets 98 kommuner var skoleområdet nummer et på folks liste. 

Herunder kan du se, hvilke emner TV 2's brugere vægtede ved kandidattesten:


Kræver en indsats fra politikerne

Valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, er heller ikke i tvivl om, at velfærd bliver det vigtigste tema for vælgerne, og at klimadagsordenen kommer til at fylde.

Men for at der for alvor kan komme vind i sejlene for sidstnævnte, kræver det en indsats fra kandidaternes side, vurderer han.

- Vælgerne er interesserede i klima, men på kommunalt plan har det været svært at gøre det til en dagsorden. I København er det lykkedes med Sophie Hæstorp Andersens miljøudspil, og her er vælgerne generelt mere naturligt interesserede i spørgsmålet. Men ude i de mindre kommuner, kræver det, at nogle af partierne bringer konkrete ting i spil, siger Kasper Møller Hansen til TV 2 Lorry.

Klima fylder allerede i flere kommuner

I København er klimaspørgsmålet især kommet til udtryk i form af diskussioner om, hvorvidt man skal bygge boliger på Amager Fælled og om etableringen af Lynetteholmen, og i en række nordsjællandske kommuner har et spørgsmål om klimasikring af kysten vist sig som noget, der bogstaveligt talt deler vandende og kan blive afgørende for valget. 

 For er det lodsejerne eller kommunen, der skal betale for den sandfordring, der holder havet på afstand af de huse, der står på kysten?

I Helsingør Byråd blev det vedtaget med stemmerne 13 mod 12 at kommunen skulle betale hele beløbet på omkring 50 millioner kroner. Det fik efterfølgende mindretallet til at klage til Ankestyrelsen, og samtidig erklærede Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Claus Christoffersen, at sagen nu for alvor vil blive et tema i valgkampen. 

- Jeg tror, at projektet bliver et tema i valgkampen, for det handler jo helt grundlæggende om, hvem der skal betale. Det er klart at lige op til et valg, hvor vi har diskuteret en sag som splitter byrådet, så er emnet jo ekstra interessant at drage frem, siger Claus Christoffersen.

Sådan fylder diskussioner om klima- og miljø i valgkampen i en række kommuner i Lorryland.


KV-topbillede-dragør

Dragør

Kystsikring


  • Klimaforandringer truer Dragør, og derfor står kommunen foran et enormt digebyggeri ved fire forskellige kyststrækninger.

  • De første skitser er sendt ud, men det har affødt utilfredshed blandt nogle borgere, der hellere havde set en løsning med et mindre indgreb i landskabet.

  • Samtidig er finansieringsmodellen for det store digeprojekt heller ikke fastlagt endnu.

KV-topbillede-solrød

Solrød

Biogasanlæg og tung trafik


  • I Solrød er der både ved at blive opført et nyt transportcenter og et nyt biogasanlæg

  • Begge dele har affødt kritik fra borgere og politikere, Men der findes en del modstand mod de to projekter blandt borgerne, der mener, det vil føre til en stor stigning af tung trafik gennem byen.


KV-topbillede-københavn-2

København

Byggeri, trafik og luftforurening


  • I København er spørgsmålet om, hvorvidt man skal bygge nye boliger på Amager Fælled samt etableringen af det enorme projekt Lynetteholmen, blandt de varmeste emner i valgkampen.

  • Derudover har der været fokus på den stigende luftforurening, og hvorvidt der bør gøres en mere aktiv indsats for at få bilerne ud af byen - eksempelvis ved at nedlægge p-pladser.

  • En række politikere går desuden til valg på, at der skal gøres en mere ambitiøs indsats for gøre kommunen C02-neutral.

KV-topbillede-frederiksberg

Frederiksberg

Afskaffelse af p-pladser og modstand mod benzinbiler


  • Der er planer om at bygge et helt nyt byområde på den gamle hospitalgrund, og det har ført til diskussioner om, hvorvidt man skal gøre området helt frit for benzin- og dieselbiler.

  • Samtidig mener flere, man bør nedlægge parkeringspladser i kommunen og i stedet gøre plads til cykelstier.


KV-topbillede-halsnæs

Halsnæs

Fredninger af grønne områder


  • Der er diskussioner om, hvorvidt man bør frede flere områder i kommunen, så der ikke kan opføres nybyggerier

  • I Melby-kilen i Liseleje er der allerede afsat penge til at indlede en fredningssag for at bremse for yderligere byggerier i det grønne område, men ikke alle partier er enige i, at det er en god idé

  • På samme måde mener flere politikere, at området Højbjerg ved Hundested bør være naturområde i stedet for boligkvarter.

KV-topbillede-helsingør

Helsingør

Spildevandsudløb og kystsikring


  • Byrådet har besluttet, at alle boliger i kommunen skal have seperatkloakering på sigt. Det er for at forhindre overløb med urenset spildevand fra kloakkerne til Øresund. Men hvis omkloakeringen sker på egen grund, skal boligejerne betale op mod 100.000 kroner selv.

  • Et snævert flertal i kommunen har besluttet at betale 50 millioner kroner for klimasikring af kysten. Men flere partier mener i stedet, den regning som minimum skal deles med lodsejerne.