Klar besked til forsigtige butikker: I skal modtage kontanter

Flere butikker er åbne efter genåbningens fase 2 er trådt i kraft. Ikke alle forretningsdrivende er vilde med fedtede pengesedler - men de skal modtage dem, lyder det fra Forbrugerombudsmanden.

Coronakrisen har haft det danske samfund i knæ i flere måneder, men nu er den gradvise genåbning af landet begyndt.

Det betyder, at butikker i storcentre fra i mandags igen kunne slå dørene op for kunder - for første gang siden statsminister Mette Frederiksen (S) så godt som lukkede landet i midten marts måned.

Nu er krisen så småt på tilbagetræk og smittetrykket daler fortsat.

Alligevel sidder de sidste måneders restriktioner om afstand, håndhygiejne og samfundssind fast hos de handelsdrivende.

Og måske for godt fast for nogle.

Klager over butikker, der nægter at modtage kontanter

Hos Forbrugerombudsmanden modtager man i øjeblikket mange klager fra forbrugerne over butikker, der ikke vil tage imod kontanter.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Ifølge Forbrugerombudsmanden har coronavirus skabt en ekstraordinær situation, hvor mange virksomheder har taget væsentlige tiltag for at nedringe smitterisikoen, når man færdes i butikker.

I nogle butikker har det betydet, at man har opsat skilte om, at man ikke tager imod kontanter.

Men det må man ikke - kontantreglen, der er en del af betalingsloven, er nemlig ikke suspenderet på grund af coronavirus. Heller ikke selvom man modtager både kort- og mobilbetalinger.

OM KONTANTREGLEN:

Coop oplever fald i kontantbetalinger - men modtager gerne sedlerne

Hos Coop, der tæller dagligvarebutikkerne Dagli’ Brugsen, Superbrugsen, Fakta, Irma og Kvickly, har der ikke været lokale røster, som har stillet spøgsmålstegn ved at modtage kontanter, lyder det fra Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør.

- Vores holdning er, at vi skal taget imod kontanter som altid. Det skal vi også, fordi der fortsat er en gruppe af befolkningen, som fortsat bruger kontanter som primær betaling, siger han til TV 2 Lorry.

Til gengæld har Coop oplevet en stor nedgang i antallet af kontanter den seneste tid.

- Vi kan se en markant nedgang i brugen af kontanter under coronakrisen. Før coronavirus kom til Danmark, havde vi en kontantandel på 27 procent, men nu ligger den på 17 procent, siger Jens Juul Nielsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

vaccine

playRegion har fået vacciner til at række langt – nu får Halsnæs ekstra vacciner

20200823-130606-A-1920x1280we

playKommunes forældre slipper for at betale for daginstitution, hvis børnene holdes hjemme

Pernille Beckmann og Kent Max Magelund

playKommuner får adgang til smittedes cpr-numre: Uenighed om hvor langt de bør gå

plejecenter rosenhaven ballerup

27 smittet på plejehjem – er netop blevet vaccineret

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere