KL: Betal for praktisk hjemmehjælp

Ældre danskere og deres familier bør i fremtiden selv tage ansvar for, at der bliver gjort rent, vasket tøj og købt ind hjemme hos landets pensionister.

Store ældregenerationer gør
hjemmehjælp stadig dyrere for kommunerne, og derfor bør retten
til den gratis hjemmehjælp til praktiske ydelser afskaffes,
siger formanden for kommunernes forening, KL, borgmester Erik
Fabrin (V), til Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

»Når vi har skruet vort velfærdssamfund sådan sammen, at ethvert nyfødt barn hen over livet er en underskudsforretning, er vi nødt til at fjerne nogle af de gratisydelser, man har udstyret hver borger med.

Det bør blandt andet gælde den ret til gratis
praktisk hjemmehjælp, vi har udstedt til alle ældre - uanset
deres indkomst. Så må vi i stedet lave ordninger, der sikrer de
allersvageste,« siger han.

Socialchefernes formand, Ole Pass fra
Rødovre Kommune, er helt enig: »For 15 år siden kunne de voksne
børn godt hjælpe deres gamle forældre med rengøring, indkøb og
praktiske gøremål. Nu anser folk det for at være en
samfundsopgave.

Men vi er nødt til at rulle velfærdssamfundet
baglæns, så familierne enten selv tager ansvar, eller så de
ældre, som godt kan, selv betaler. For i længden er der ikke råd
til, at samfundet skal betale.«

Velfærdsminister Karen Jespersen
(V) har tidligere som socialdemokrat i 1990'erne arbejdet for at
afskaffe den gratis hjemmehjælp, men regeringens skattestop
umuliggør øget brugerbetaling.

Nu siger hun:»Regeringen har
ingen planer om at indføre øget brugerbetaling på praktisk hjælp
til ældre.« I dag modtager 144.000 danskere gratis praktisk
hjemmehjælp. Det koster skønsmæssigt to-tre mia. kr. årligt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik