Kirkestrid fører til ny menighed

Som kulmination på den årelange kirkestrid i Melby har en gruppe kirkegængere i Melby søgt om lov til at oprette en ny valgmenighed.

Nordsjællands
Valgmenighed skal den hedde. Og hvis ellers kirkeministeren
siger ja, bliver der hverken tale om nogen sekt eller nyt
trossamfund, men om en ny valgmenighed, der vil virke inden for
den almindelige folkekirkelige forkyndelsesordning under
provstens og biskoppens opsyn. Det er valgmenighedsloven af
1868, der giver mulighed for at danne menigheder under
Folkekirken uafhængigt af sognene. Der findes i dag knap 40
valgmenigheder, og det er 10 år siden, der sidst blev oprettet
en valgmenighed i Danmark. Sidste tilkomne valgmenighed er
Nordfyns Valgmenighed, der blev til som en
protestmenighed.Albert Nielsen, som er blandt stifterne af
Nordsjællands Valgmenighed, afviser, at der med Nordsjællands
Valgmenighed skulle være tale om nogen protestmenighed i Melby.
Tværtimod. - Vi ønsker fred og fordragelighed, siger han og
fortsætter:- Nordsjællands Valgmenighed hviler på den kristne
tro, hverken mere eller mindre. Den er blevet til i en
erkendelse af, at den nuværende situation er præget af mangel på
medbestemmelse og demokrati og er dermed uholdbar, siger han.Det
er Melby-præsten Olafur Felix Olafsson, der skal være præst for
den ny menighed. Oven på den årelange konflikt med flertallet i
Melby Menighedsråd forlader han til sommer Melby Sogn. Men han
har ifølge Albert Nielsen erklæret, at han vil besøge
Nordsjællands Valgmenighed to gange om måneden. Og får
Nordsjællands Valgmenighed sit ønske igennem, vil valgmenigheden
holde sine gudstjenester i Melby Kirke. Det er fuldmægtig i
Kirkeministeriet Jørgen Kroen dog skeptisk overfor: - Det kan
give en masse ballade, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik