Af en undersøgelse, Capacent
Epinion har foretaget for Urban, fremgår det nemlig, at helt op
imod hver syvende dansker i dag vil foretrække at få deres
eventuelle aske placeret i en skov eller park. 51 procent vil
have deres urne sat ned på kirkegården - mens 30 procent af de
1.695 adspurgte siger, at de måske vil vælge den uindviede
skovbund, hvis de ender med at blive brændt.
Retten til at være
forskelligePå Christiansborg kalder De Radikales kirkeordfører,
Bente Dahl, tallene for et tydeligt bevis på, at politikerne gør
det helt rigtige, når de i dag ændrer den nuværende
begravelseslov, så det i fremtiden bliver muligt for landets
kommuner at lave neutrale gravpladser i skove og
parker.
»Vedtagelsen er ikke kun i tråd med tiden, men helt
korrekt i forhold til alle de danskere, som ikke vil ende i
religiøs jord, men alligevel ønsker et sted, hvor deres
efterladte kan lægge en blomst og mindes. Nu får de valgfriheden
og retten til at være forskellige helt ind i døden,« siger Bente
Dahl, som for halvandet år siden tog initiativ til lovændringen
efter en række artikler i Urban.
I hendes øjne er der tale om en
ren solstråle-historie. Men som hun siger:»Slutningen afhænger
af, om kommunerne i sidste ende er villige til at skrive de
neutrale begravelsespladser ind i lokalplanerne.«Brud på kirkens
monopolDen administrerende direktør i Landsforeningen Liv og
Død, Mogens Balling, er enig.
Han kalder det 'glædeligt', at
danskerne nu får et reelt alternativ til kirkegården - men
frygter, at der vil gå år, inden kommunerne får etableret de
første skovgravpladser.
»Vi vil gerne købe et skovareal eller
betale for driften, hvis det betyder, at vi hurtigere kan
tilbyde danskerne et alternativ til kirkegården. For Vi har i
mange år mærket efterspørgslen - og med den nye lov burde vi
efter min mening være i stand til at sætte urner i skovbunden
fra næste år,« siger han.
Ifølge religionsforsker fra Københavns
Universitet Hans Raun Iversen vil studiets elever om hundrede år
blive undervist i den beslutning, landets politikere i dag
tager.»Det er et reelt brud på kirkens mangeårige monopol på
døden, og selv om debatten ikke har været så heftig, som da man
for 100 år siden tillod ligbrænding herhjemme, så er det
historisk set et stort ryk.
For når man ser på de restriktioner,
der hidtil har været på området, så har det jo nærmest været tæt
på national brøde, hvis ikke man som død kunne indordne sig på
kirkens jord.. Nu får danskerne endelig mulighed for at melde
sig ud af kirkegården og dø under statens hat uden religiøs
indblanding,« siger Hans Raun Iversen til Urban.
