Kioskrøveri natten til tirsdag: Ung mand truet med køkkenkniv

Røver slog og sparkede en københavnsk kioskpasser i hovedet, da han ikke vil udlevere penge fra kassen.

En kiosk-ekspedient i starten af 20'erne blev natten til tirsdag udsat for et groft røveriforsøg på Amager i København.

Kort efter midnat kom en yngre mand ind i kiosken på Holmbladsgade og forlangte penge. Men da kioskarbejderen nægtede at udlevere kontanter, gik røveren løs på ham.

- Han slår og sparker ekspedienten i ansigtet og truer ham med en køkkenkniv, siger central efterforskningsleder Kristian Aaskov fra Københavns Politi.

Den unge røver, som ifølge ordensmagten havde fuldskæg og var af anden etnisk herkomst end dansk, opgav tilsyneladende røveriet og flygtede ud af butikken.

- Han får ikke umiddelbart noget med, fortæller Kristian Aaskov.

Ikke første gang, kiosken udsættes for røveri

Kiosk-medarbejderen har fået en del mindre skader i ansigtet, men han er ikke alvorligt kvæstet. Ifølge politiet har han flere gange før oplevet røveritrusler, og derfor ville han ikke udlevere kassebeholdningen

Der har været ret mange røverier i den her kiosk. Han var træt af, at der tidligere har været røverier, hvor han selv har stået bag disken, forklarer efterforskningslederen.

Politiet har afsøgt et større område omkring kiosken, men de københavnske betjente er endnu ikke kommet på sporet af gerningsmanden.

- Vi skal have kigget noget videoovervågning igennem. Og vi har også køkkenkniven, som gerningsmanden har truet med. Den har han efterladt, siger Kristian Aaskov.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Roskilde havn

Ældre mand fundet død i Roskilde Havn

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

20_percent

playÉn person anholdt ved demonstration i København

Hærværk overvågningsbilleder Kagefryd Helsingør 112 politi

Politi efterlyser gerningsmand bag politisk motiveret hærværk mod kagebutik

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere