Kinesisk plan om brintbusser i København

Når København i november næste år forvandler sig til klimametropol, skal de besøgende ikke transporteres fra Bella Center og ind til byen i osende bybusser.

En kinesisk rigmand er
på trapperne med en stor brintbusinvestering, skriver Børsen
Klima onsdag.Kinas tredjerigeste mand Guo Guangsang er klar til
at investere millioner i en storstilet dansk-kinesisk
brintbussatsning. Han var i sidste uge i Danmark for at sparke
døre ind hos politikere, forskere og virksomhedsledere, og
ambitionen er klar:Bybusserne i København skal skiftes ud med
brintbusser inden klimatopmødet i november næste år.»Vores plan
er, at busserne skal være på gaden inden klimatopmødet i
København. Vi ser det danske marked som et strategisk vigtigt
marked, der kan fungere som testmarked for Europa, og vi
overvejer at etablere vores europæiske hovedkontor i København,«
siger Guo Guangsang til Børsen Klima onsdag.Han er stifter og
formand i en af Kinas største virksomheder - Fosun Group - og er
en erfaren herre i brintteknologi. Fosun Groups datterselskab
Shanghai ShenLi High Tech står bag størstedelen af de
brintbusser, der skal transportere folk rundt under OL i
Beijing. Nu skal erfaringerne fra Beijing bruges i København.»Vi
mener selv, at vi har et færdigt produkt, der i princippet ville
kunne transportere danskerne rundt på en miljørigtig måde
allerede i morgen. Men vi har brug for samarbejdspartnere - både
i det politiske miljø, på universiteterne og ude i
virksomhederne,« siger Guo Guangsang til Børsen Klima.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik