Kig op: Et af de flotteste himmelsyn kan ses i aften

Er du vild med at kigge op mod nattehimlen, må du ikke misse det imponerende syn, når der er blodmåne i aften.

I aften efter solnedgang skal du huske at kigge op mod himlen.

Her vil månen nemlig bevæge sig ind i jordens skygge og fremstå som en orangerød eller kobberrød kugle på nattehimlen – det der også kaldes blodmåne.

Måneformørkelsen vil kunne opleves fra omkring kl. 21.30 og indtil kl. 00.19 – eksperter kalder det den bedste og længste måneformørkelse, vi har set i det 21. århundrede. Klokken 22.21 er den på sit højeste.

Hvis du vil sikre dig en perfekt plads til det smukke himmelfænomen, kan du gøre det her:

Arrangementer 27. juli 

Se blodmåne fra Rundetaarn:
Rundetaarns observatorium holder åbent, så den sjældne begivenhed kan ses i kikkerten.
Tid: 20.00-23.30
Pris: Almindelig entré på 25 kroner
 
Måneformørkelse på Amager Strand
I anledning af måneformørkelsen opstiller Naturcenter Amager Strand i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium tre formidlingspunkter med teleskoper langs Amager Strand. Her vil eksperter i astronomi og natur stå klar til at svare på spørgsmål, mens man står og ser på himmelfænomenet.
Tid: Fra 21.30
Pris: Gratis
 
Foredrag på Planetariet
Hvis du vil vide mere om fænomenet, inden det sker, kan du komme til foredrag om månen i Tycho Brahe Planetariums store Kuppelsal. Efter foredraget vil man i samlet flok drage mod Amager Strand, hvor der er opstillet teleskoper (se mere ovenfor).
Tid: 19.15-20.15
Pris: Foredraget koster 160 for voksne og 130 for studerende og medlemmer (arrangementet på Amager Strand er gratis)

Se blodmåne fra Knippelsbro 
Fra Kulturtårnets udskigspost kan du både se København fra oven og måneformørkelsen. 
Tid: Tårnet lukker 23:30 
Pris: 20 kroner og 10 kroner for unge under 18 år 
 
Bloody marys, røde pølser og rød saft
Kroppedal Museum i Taastrup inviterer til blodrød aften i forbindelse med måneformørkelsen. Tag mad med til grillen, hør oplæg om månen og formørkelsen og oplev måneformørkelsen fra teleskoper og museets skydetagsobservatorium.
Tid: 19.00-00.00
Pris: 50 kroner for voksne og 25 kroner for unge under 18 år 

Derfor bliver månen blodrød

Når man hører ordet total måneformørkelse, tænker man måske, at månen bliver helt sort - men det spektakulære ved total måneformørkelse er netop den rødlige farve. 

På fredag skal du kigge op mod himlen.

Helt kort fortalt sker der det, at fuldmånen glider ind i jordens skygge, så jorden blokerer for solens lys. Det er det rødlige lys fra solen, som giver månen den karakteristiske farve.

Se fænomenet forklaret i vidoen herunder: 

Video: TV 2 

Gode tips til at se måneformørkelsen: 

  • Du behøver ikke noget særligt udstyr som for eksempel briller – bare kig op mod himlen.
  • Tjek vejrudsigten – hvis det er overskyet, kan man desværre ikke se måneformørkelsen.
  • Hav frit udsyn til den sydøstlige og sydlige horisont. Månen vil stå meget lavt under formørkelsen
Hvornår er næste gang:
Faktisk skal du kun vente til 21. januar 2019, før der er total måneformørkelse igen. Den vil kunne ses i de tidlige morgentimer. Men herefter må du vente helt til den 7. september 2025 for at se fænomenet igen i Danmark.

Kilde: Tycho Brahe Planetarium
Så smukt så det ud over Øresund, da der kunne ses blodmåne sidste gang i september 2015. Video: TV 2 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik