Kassetænkning bag dyr mad i Egedal

Der er tale om kreativ kommunal kassetænkning, når Egedal Kommune fratager pensionister deres tilskud til levering af mad, oplyser Radioavisen.

Fra fredag mister 120 pensionister i kommunen deres tilskud på 60 kroner om dagen, så de ender med en månedlig madregning på 5000 kroner.
- Vi fjerner tilskuddet til maden. Til gengæld yder vi et personligt tilskud til de pensionister, der har under 2000 kroner til rådighed, når de faste udgifter er betalt, siger kommunaldirektør Alling Pjettursson til Radioavisen.
- Der er den forskel, at hvis vi giver det som et tilskud til mad, så tæller det med i regeringens opgørelse af vores serviceudgifter. Men hvis vi udbetaler det som overførselsudgifter, tæller det ikke med i serviceudgifterne, siger han.
Ifølge Alling Pjettursson vil kommunen spare en million kroner om året på at fratage de ældre deres madtilskud. For at undgå at få blottilskuddet reduceret til næste år bliver Egedal Kommune nødt at spare i alt 31 millioner kroner på budgettet for 2008.
Hos regeringspartierne på Christiansborg falder den kassetænkning ikke i god jord. De Konservatives kommunalordfører, Mike Legarth, kalder ordningen "cirkusøkonomi".
- Det er ud over min fatteevne, at man spekulerer i en model, der går ud over de fattigste i kommunen, nemlig de ældre. Det må bero på en misforståelse, for jeg kan simpelthen ikke tro, at man har gjort det på den måde, siger Mike Legarth til Radioavisen.
Han mener i stedet, at kommunen bør gøre som andre kommuner: at finde besparelserne i administration, planlægning og ved at gennemgå budgetterne med en tættekam igen og igen.
Også Venstre er utilfreds med metoden i Egedal Kommune.
- Den idé med at lave kreativt bogholderi vil vi ikke finde os i, og hvis det skulle brede sig, vil vi helt klart tage det op, siger Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

40_percent

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

rungsted havn

Medarbejder sendt hjem efter sag om svindel i Rungsted Havn

opholdsforbud på christiania

Christiania lukker sig selv med hegn efter opholdsforbud

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere