Kasket-rod omkring Roskilde Bank

Kreditvurderingsbureauet, som har nedsat kreditratingen for Roskilde Bank, står i en dobbeltrolle ifølge Dagbladet Roskilde.

Det engelske kreditvurderingsbureau Moody's har placeret sig i
en dobbeltrolle omkring Roskilde Bank. Det sker samtidig med, at
kursen på aktierne i Roskilde Bank er raslet ned.Forklaringen på
dobbeltrollen er, at Moody's både har nedjusteret Roskilde Banks
kreditrating, og samtidig er kreditvurderingsbureauet gået i den
danske presse og har forudset yderligere nedskrivninger hos
Roskilde Bank. I forhold til kreditratingen, så er det Roskilde
Bank, som selv har hyret Moody's til at lave den. Men når
samtidig Moody's offentligt forudser yderligere nedskrivninger,
så kan det efterlade aktiemarkedet med et indtryk af, at der er
tale om, at kreditvurderingsbureauet har offentliggjort
fortrolige oplysninger, som stammer fra arbejdet med
kreditvurderingen.Er det tilfældet er det ifølge underdirektør i
Finanstilsynet, Peter Sylvest Larsen, ulovligt.- Er man i
besiddelse af intern viden, må man ikke fortælle det videre. Det
vil være en overtrædelse af loven. Derfor må jeg gå ud fra, at
det, som Moody's siger, ikke er på baggrund af intern viden,
siger underdirektør Peter Sylvest Larsen.Han vil ikke
kommentere, om Finanstilsynet har fundet anledning til at
undersøge sagen nærmere.Hos Moody's bliver al snak om brud på
fortroligheden med Roskilde Bank afvist.- Moody's har ikke
afsløret fortrolige oplysninger om Roskilde Bank. Moody's har
noteret sig, at Roskilde Bank har en høj eksponering i
ejendomssektoren, som repræsenterer over 40 procent af bankens
lån og garantier. I forhold til det svækkede ejendomsmarked i
Danmark, forudser Moody's derfor, at Roskilde Bank står over for
større udfordringer, siger James Overstall fra Moody's.Roskilde
Banks eksponering på ejendomsmarkedet er de seneste uger blevet
belyst af blandt andre tre af bankens store kunder, som er
havnet i vanskeligheder. En af ejendomsbranchens store spillere,
Carsten Leveau, har med lån på den høje side af en halv milliard
kroner banket hovedet mod låneloftet i Roskilde Bank. Han slås
samtidig med store likviditets problemer.Den fynske finansmand
Leif Bork Christiansen har et underskud på 271 millioner i sit
investeringsselskab. Roskilde Bank har et engagement på 209
millioner kroner med Leif Bork Christiansen. Samtidig er
Roskilde Bank blevet nævnt i forbindelse med Bagmandspolitiets
sigtelse for omfattende skatteunddragelse mod forretningsmanden
Kenneth Schwartz Thomsen. Roskilde Banks engagement med Kenneth
Schwartz Thomsen vurderes til at være på 750 millioner kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik