Kan du kende
Hovedstadsområdets dialekter?

Sprogforskere med opråb: ”Vær stolt af din dialekt før den forsvinder”


af Christina Gerion | Udgivet d. 1 april 2021

Artiklen blev oprindeligt udgivet i 2021, men vi synes stadig, den har masser at byde på. God fornøjelse.

To sprogforskere opfordrer folk i Hovedstadsområdet til at bruge og være stolte af deres lokale dialekter.

Men hvordan taler vi egentlig og hvor mange dialekter har vi? Og hvordan bliver vi stolte – ikke igen, for der har aldrig været stolthed forbundet med dialekter – over vores forskellige måder at tale på?

Sprogforskerne mener, at TV 2s regionale TV-stationer spiller en vigtig, men nærmest kontroversiel rolle i redningsaktionen.

På kortet ser du, hvordan Hovedstadsområdets seks dialekter fordeler sig



Dialekter er ikke noget, man kun har i Jylland og på Bornholm. Det kan nogle gange virke sådan, fordi dialekterne fra de to områder er de mest gennemtrængende. Men her i Hovedstadsområdet kan vi faktisk prale med mere end seks fascinerende dialekter. Og prale skal vi, hvis det står til flere sprogforskere.

- Det er med til at tegne et billede af, hvem vi er. Vi kan ikke komme uden om, at vi som faktum kommer et sted fra, og det kan man ofte høre på vores sprog. Det er bestemt ikke noget at skamme sig over, siger Michael Ejstrup, sprogforsker og manden der kan tale næsten alle dialekter i Danmark.

Derfor tager vi længere nede i teksten på en virtuel dialektvandring igennem Hovedstadsområdet. Det viser sig nemlig, at der er stor forskel på, hvordan folk taler i blandt andet Dragør, Køge og Hellerup. Gå til dialektvandring

Dialekterne gisper efter vejret

Dialekterne i Hovedstadsområdet og i hele Danmark er kraftigt på tilbagetog og nogle steder ikke bare gisper den lokale sprogtone efter luft, den er allerede stendød. Men når dialekterne bliver dræbt af undertrykkelse, dræber man også noget af ens kulturarv og værdisæt, mener sprogforskerne. Man mister altså en lille del af sig selv, når man laver om på sit sprog.

- Så vi skal ranke ryggen og sige nej, til dem der udskammer dialekterne, slår Michael Ejstrup fast.

- TV 2 Kosmopol dækker jo et stort område, og der er dialektforskelle. Helt bestemt, fortæller Pia Quist, der også sprogforsker og professor på Københavns Universitet. Hun slår fast, at man med sikkerhed, ud fra en akademisk forstand, finder både dialekten sjællandsk og københavnsk.

Men det er jo ikke særlig imponerende og betragter man fænomenet dialekter ud fra den almindelige folkelige opfattelser, har vi da også langt flere. Michael Ejstrup har lavet en optælling og her tæller listen seks punkter.

- TV 2 Kosmopols område er faktisk et af de mest spædende i Danmark, når det gælder dialekter. Fordi der jo både er noget meget gammelt og noget meget nyt. Og noget som peger fremad og noget som peger tilbage.

Øverst på listen står Amagermål, og nej, det er ikke gangster-amagerkansk, men en dialekt man finder i meget begrænset omgang helt ude i Store Magleby og i Dragør.

- Det er en meget gammel dialekt. Den har en såkaldt omlæggertone og toneart, som er meget specifik. Det minder meget om bornholmsk.

Flade a'er og lange stød

Så er der københavnsk med de lidt flade a'er. Dialekten er klart den mest udbredte og dominerende i Danmark og det skyldes både kongefamilien, motorvejene, DR og landets skolelærere. Hvorfor vender vi tilbage til lidt længere nede.

Nord- og Midtsjælland har også sin egen dialekt, som er slået sammen til bare at hedde sjællandsk. Denne dialekt er meget præget af det man kalder stød.

- I et stød bliver ordet afviklet i to halvdele. Det hører man blandet andt på ordene ”nå-å”, tro-e”, ”telefo-en”, ”dø-er ” – altså ”nå”, ”tro”, ”telefon” og ”dør”. Og jo mere vi bevæger os ned mod Køge, jo mere præcist bliver det, når de siger en ”kande the-e”.

Populært sagt, tager det på sjællandsk længere tid at bestille en kop ”the-e” end en kop ”kaf”, fordi man på dialekten afsnupper endelserne, når der er dobbeltkonsonant, altså to ens af de blå bogstaver, man lærte om i skolen. Derfor bliver ”kaffe”, ”kasse” og ”pakke” til ”kaf”, ”kas” og ”pak”.

Vest for København finder man de to næste dialekter på listen, nemlig indvandrer-dansk og vestegnsk.

- Rundt om hele København og i København, bor det jo mennesker, som ikke nødvendigvis er vokset op i Danmark. Og de har en særlig indvandrerdansk-art, som helt sikkert er dansk, men de har krydret det med en del ord, som de har snuppet hid og did og alle vegne fra. Og den har faktisk fået ret høj præstige og almindelige Signe Gudrun-børn bruger den også, fortæller Michael Ejstrup.

Indvandrerdansk og vestegnsk er ikke det samme

Indvandrer-dansk er bestemt den nyeste af dialekterne i TV 2 Kosmopols område, men den vestegnske dialekt er heller ikke en gammel som bjergene. Den er opstået i 1950érne og 1960´erne, hvor byer som Albertslund, Brøndby, Taastrup svulmede op og voksede sig store og rækkehus-prægede efterhånden, som der ikke var plads til flere københavnere på stenbroen. Og det kan man også høre på dialekten, mener Michael Ejstrup.

- Dialekten minder meget om den københavnske. Men de er længere fremme i udviklingen. Så vestegnsk er nærmest en fremtidig version af københavnsk. Man kan blandt andet høre det på udtalen af ”O” og ”U”.

Hør eksempler på vestegnsk i dialektvandringen lidt længere nede.

Den sidste dialekt på Michael Ejstrups lister findes på Østerbro, og i byerne nord for København, altså Hellerup, Charlottenlund og videre op langs med Strandvejen. Vi har valgt at kalde den hellerupsk.

- Her er a-kvaliteterne lidt anderledes end de er i moderne dansk. Kande og kaffe kan man tydeligt høre det på. Det er nærmest en form for teatersprog, der fandtes for 100 år siden. Men der er nu stadig tilhængere af denne lidt bedagede sprogmodel, fortæller Ejstrup.

- De har det med at have lidt mere spredte læber, end man har det i andre egne i TV 2 Kosmopols område. Sådan at ”skide” og ”skyde”, kommer til at lyde næsten ens. Og det kan jo give problemer, hvis de ringer til politiet og siger: det er ganske forfærdeligt, der er nogen som ”skider” ude på trappen. Så ved man ikke om personen har haft en pistol med eller blot havde dårlig mave, smågriner sprogforskeren.

Det er nærmest umuligt at beskrive dialekter med det skrevne ord. Derfor har vi bedt Michael Ejstrup, om at indtale en dialektvandring igennem Hovedstadsområdet.

Vi har lovet Ejstrup at pointere, at dialekterne er overdrevet i speaken for at fremme pointer og forståelse.

Hvorfor forsvinder dialekterne?

Vi har altså en bred vifte af mere eller mindre charmerende dialekter i TV 2 Kosmopols sendeområde. Hvorfor er de så ved at forsvinde? Det er er faktisk flere årsager til, fortæller begge sprogforskere. Blandt andet kongehuset, infrastruktur, tvungen skolegang og ikke mindst Danmarks Radio.

- Dialekterne begyndte at udvikle sig gevaldigt, den gang stavnsbåndet blevet ophævet i 1733. Fordi så kunne man flytte sig. Så hvis man ikke kunne lide at bo der, hvor man boede, så kunne man flytte sig, det kunne man ikke før, Siger Michael Ejstrup, der i disse år er projektleder på Som man siger, hvor man indsamlet eksempler på det danske talesprog.

- Der sker rigtig meget i samfundet, som betyder at hele landbolivsstilen ændrer sig meget. Industrialiseringen kommer. Færre mennesker kommer til at arbejde i landet og i fiskeriet. Kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet efter 2. verdenskrig, forklare Pia Quist.

Og når folk flytter sig, så gør sproget det også. Dialekterne bliver blandt og udvandet.






Danmarks første motorvej gik fra Jægersborg til Hørsholm og blev åbnet i 1956
Foto: Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix

Motorveje og S-tog er ikke godt for dialekter

Flytte sig, gør folk også via S-toget og motorvejsnettet. Københavnerne vendte i 50érne, 60érne og 70érne dronningens by ryggen og søgte ud til forstæderne og oplandet. Det kunne man nemlig gør ganske let, fordi S-toget kørte lige til døren og det samme gjorde motorvejsnettet.

- S-togslinjer og motorveje er altafgørende for dialektudviklingen. Blandt andet i Frederikssund kan man høre forskel før og efter S-tog kom til byen. For københavnerne ikke længere kan være i København, køber de hus i Frederikssund. Og så kører de med tog, og så tager de deres sprog med derop. Og efterhånden som der kommer flere og flere nytilkommere til byen, jamen, så ændrer sproget sig også, efter den gamle regel, at jo flere gæster der kommer, jo mere flytter sproget sig, pointerer Michael Ejstrup.

Skrivning ødelagde dialekterne

En anden stor påvirkning af dialekterne sker også efter krigen. Alle børn kommer i skole. De bliver faktisk tvunget til det af staten.

- Og de lærer at skrive. Og de lærer at skrive på én bestemt måde, som ikke afspejler deres dialekter. Så der sker der det, man kalder en standardisering af dansk. Den kommer til at tage rigtig meget fart i 1900-tallet og især efter 1945.

Pludselig ser man sort på hvidt, at de ord man udtaler med dialekten, faktisk hedder noget helt andet. Og det er en voldsom dialektdræber, efterrationalisere Pia Quist.






Dialekterne kom under pres, da man i skolen lærte at ”a bi-el” staves ”en bil”.
Foto: Hakon Nielsen/Ritzau Scanpix

- Ja, for eksempel har man i det meste af Jylland, udtalt ordet ”jeg” som ”a” eller ”æ”. Og der har alle børn lært, at det skal man skrive J-E-G, der er meget langt fra udtalen til skriftbilledet. Og på den måde transformere man sin opfattelse af, hvad ens eget sprog er, med den måde man bør tale og skrive.

I Norge har man bokmål og nynorsk

I Norge, forklarer Pia Quist, har man en helt anden tilgang til landets dialekter. Blandt andet har man to forskellige skriftsprog, nynorsk og bokmål.

- Så dialekten har en skriftsprogsform, som man kan arbejde med i skolen. I Norge gør man meget ud af, at børn skal have lov til at læse og skrive på deres dialekt. Og på NRK, (norsk Tv-station, red.) har man også en helt anden sprogpolitik, som går ud på, at man skal repræsentere alle norske dialekter i sendefladen og i nyhedsoplæsning. Sådan er det også hos BBC og andre steder i verden. Men sådan har det aldrig været i Danmark. Tværtimod.






Eric Danielsen var den første oplæser på TV-avisen i 1965
Foto: Hakon Nielsen/Ritzau Scanpix

Det er DRs skyld

Og det leder videre til den sidste og formentlig allerværste dialektdræber, nemlig Danmarks Radio. I 1925 udsendte DR de første radioprogrammer og i 1959 indtog den første fjernsynsudsendelse de danske stuer.

Alt blev produceret og sendt fra hovedstaden. Af journalister og redaktører der mente at den eneste rigtig måde at tale på, var på standarddansk – i praksis københavnsk.

- DR har haft en stor betydning. For de har indirekte fortalt, hvad det ”korrekte” danske har været, ved ikke at repræsentere variationen i de æterbårne medier. Så lige fra begyndelsen har man kørt sådan et københavnsk-dansk, det har været øvre middelklasse-københavnsk. Og de radiooplæsere der ikke kunne det, de blev trænet. Så der har ikke været noget dialektpræg i radioen, som folk i hele Danmark har kunnet spejle sig i, fortæller Pia Quist.

Dialektkursus for unge

På Bornholm og i Nordjylland har man allerede dialektkurser for lokale unge, som ikke længere taler dialekterne. Måske det også kommer til Hovedstadsområdet.

En ting er i hver fald sikkert, det er hos de unge fremtiden ligger, også for dialekterne. Og sådan vil det altid være.

- Og så kan det da godt være, at alle de gamle journalister og andre bedrevidende typer brokker sig over de unges sprog. ”Det er helt forfærdeligt, som de unge mennesker ødelægger sproget i dag.” Men vel gør de da ej. Sproget flytter bare på sig. De unge taler ikke, som de gamle. Og sådan er det. Lige såvel som de gamle heller ikke taler som deres bedsteforældre. Men det synes de gamle jo sjovt nok, er helt okay, men de unge mennesker, de må ikke, funderer Michael Ejstrup.

- Det er de unge mennesker, som udvikler sproget og dialekterne. Så det er også de unge mennesker, der skal være med til at bevare dialekterne og være stolte over dem. Og de skal øge stoltheden ved at tale sådan, som man nu en gang gør. Og hvis man har en almindelig stolthed ved og en tryghed ved, at ens måde at tale på, så går dialekterne en lysere fremtid i møde end de har gjort i mange, mange år, afrunder Michael Ejstrup.

Og hun bliver i den grad bakket op af Michael Ejstrup:

- De har haft en kæmpe rolle i mange menneskers selvforståelse eller mangel på samme. Og jeg tror næsten ikke at deres rolle kan overvurderes. Journalister opdrager jo journalister. Og det vil sige, at det nye journalister måske synes skal forandres, det kommer de ingen vegne med, fordi de gamle han- og hunelefanter, nok skal sørge for at banke de nye tanker på plads.

Danskerne forstår ikke hinandens dialekter

Ifølge Pia Quist har DRs mangeårige monopol og københavnsk-speakede udsendelser gjort, at danskerne meget tidligt er blevet vant til, at man ikke skal spidse ørene, når man hører radio og ser TV.

- Så danskerne er faktisk enormt dårlige til at forstå hinandens dialekter, for man er aldrig blevet udsat for dem.

Og det man ikke forstår, det ser man ned på. Det er en helt naturlig menneskelig mekanisme. Derfor har og er dialekterne altid været udskammede. Og derfor mener begge sprogforskere, at det har været en fejl, at DR standardiserede måden, man taler på i TV og radio.

- Det er ærgerligt. Og rigtig mange danskere har jo den livserfaring, at de har oplevet at deres sprog var forkert og at de skulle ændre det, for at blive taget alvorligt, fortæller Pia Quist.

Michael Ejstrup mener, at hvis DR havde haft hovedsæde i Jylland i stedet, havde påvirkningen på vores sprog, været helt anderledes. Men som det er i dag er dialekterne grundigt ætsede væk i TV-stemmerne.

Mediernes magt kan redde dialekterne

Og netop et medie, som TV 2 Kosmopol og de syv andre regionale Tv-stationer, har en oplagt chance og nærmest en forpligtigelse til at tale med dialekt til seerne, mener sprogforskerne:

- Journalisterne skal ikke finde sig at bliver banket på plads. Tal som du taler – også på TV. Man skal ikke finde sig i det. Det er jo nærmest en metoo-sag, hvis journalisterne ikke må få lov til at bruge deres dialekter på TV, fastslår Michael Ejstrup med et glimt i øjet.

- Jeg synes, at vi burde lade det lokale sprog komme til orde. Så man ansatte nogen til at formidle nyheder og andet godt stof, som taler sådan som man nu gør, der hvor man sender fra.

Der er TV 2 Kosmopol måske lidt bedre stillet, for journalisterne taler jo københavnsk. Men man hører jo ikke dem med den sjællandske eller invandredanske-dialekt.

Samme holdning har Pia Quist, men hun tvivler på, hvordan det vil blive modtaget af danskerne selv.

- Jeg tror ikke, at danskerne er parate. Det ligger simpelthen, så indgroet hos os, at vi griner, når vi hører dialekter. Så 99% af danskerne vil sidde og grine og lytte efter, hvordan tingene bliver sagt i stedet for, hvad der faktisk bliver sagt.

- Jeg synes bestemt, at regionale radio- og TV-stationer burde bruge deres dialekter og fremme dem. Sprogholdningerne i Danmark er ikke særlig inkluderende eller tolerante. Selvom vi siger, at vi elsker dialekt, så griner og udelukker vi dem, når det kommer til stykket.

Hvad siger TV 2 Kosmopols direktør?

Som TV-journalist lyder det nærmest angstprovokerende og meget forbudt at speake indslag med ens egen lokale dialekt. Rigtig mange i faget, har henslæbt timer og atter timer med at medietræne vores udtale med de allerbedste undervisere, som arbejdspladserne kunne finde. Netop for at luge ud i de lange vokale, tunge stød og afkortede endelser. Derfor har vi også spurgt TV 2 Kosmopols direktør, Morten Kjær Petersen, om hvad han synes om sprogforskernes opfordring:

- Dialekter er en vild ting, som virkelig deler folk. Og jeg synes, at vi skal understøtte vores lokale dialekter i Hovedstadsområdet, og lade folk bruge det sprog, som er deres eget. Men jeg har også oplevet, at det kan fremkalde meget negative reaktioner fra seerne, især hvis en jyde skulle have sneget sig ind på TV 2 Kosmopol, og der brugt sin jyske dialekt.

Hvorfor bliver dialekterne udskammet?

Og hvis man nu sidder tilbage og undrer sig over, hvorfor de dialekter altid har været så udskammede og latterliggjorte, så får man svaret her på falderebet.

Det er kongehusets, kirkens, magthavernes og skolelærernes skyld. I hvert fald historisk set.

I Danmark blev København magtens centrum. Kirken fik hovedsæde i byen, kongen regerede landet fra samme sted, universitet kom også til at ligger her og det samme gjorde administrationen. Og ifølge Pia Quist er det her udskamningen af dialekterne begyndte:

- På det tidspunkt er alle enige om, at det korrekte danske, det er kongens dansk. Som så er københavnsk. Det er det, man hører prædiket i kirken, og det er det, som skolelæreren underviser i. Og det er det, som bønderne lærer på højskolerne. Derfor lærte man, at det var smukke og det rigtige.

På TV 2 Kosmopol har en række jyske journalister modtaget vrede og ondskabsfulde mails fra seere, som var voldsomt indignerede over, at der ikke blev indtalt nyheder på rent standard-dansk. Så helt dialektløse er TV 2 Kosmopols udsendelser tydeligvis ikke.

- Så jeg synes ikke, at der er et enkelt svar. Jeg synes, at vi skal tale korrekt dansk på TV 2 Kosmopol. Altid. men er vores dialekter ikke også korrekte i deres egen ret? Det mener jeg og så længe de ikke er forstyrrende for den historie, man som journalist skal formidle, så må og kan man bruge den, slår Morten Kjær fast.

Vejen er altså banet for, at man i nærmest fremtid kommer til at høre journalister fra Hundested, Hellerup, Brøndby eller Lejre stolt speake nyheder med klingende, rungende, spidse, falde eller lettere bedagede dialekter på TV 2 Kosmopol. For stolte skal vi være af dialekterne, kun sådan kan de overleve.

Gispende dialekter trækker vejret lettere nu

Og det har set rigtig sort ud i rigtig lang tid. Men både Pia Quist og Michael Ejstrup fornemmer en forandring og mener begge, at der er fornyet håb.

- Jeg tror faktisk, at dialekterne har en chance. DR spiller jo ikke den store rolle mere og ja, undskyld jeg siger det, men det gør TV 2 Kosmopol jo heller ikke. Det er jo nettet, som giver adgang til alt i dag. Så det vil sige, at vi har brug for at have en rod. Og den rod, vil med al sandsynlighed blive der, hvor vi bor. Se nu bare med corona-situationen. Det har vist sig, at vi ikke alle sammen er nødt til at sætte os ind i vores bil og køre ind til København og gå på arbejde hele tiden.

- Det kan faktisk godt lade sig gøre, at få det til at fungere uden. Så jeg tror, at vi vil blive mere forankrede i vores lokalsamfund og det vil så blive vores rod. Og det peger i retning af, at det lokale sprog godt kunne få en renæssance, vurderer Michael Ejstrup.

Også Pia Quist fornemmer at de gispende dialekter får lidt lettere ved at trække vejret.

- Der er en tendens i tiden til at søge tilbage i noget af det lokale og i det historiske. At man opdyrker det lokale. Måske som en reaktion på den urbanisering og globalisering, der sker lige nu. Og det skulle ikke undre mig, at der opstår en dialektforening ude i Dragør og Store Magleby, med folk som gerne vil optage deres gamle dialekter. Det vil overhovedet ikke overraske mig.