Kan du holde masken? Dyst som vores to værter i weekenden

Vandede vittigheder, dårlige jokes og tossede gåder er kommet på mode igen. Hvad er de sjoveste vitser, du kender? Del dem med os på joke@tv2lorry.dk

Det er fredag og tid til at have det sjovt med venner og familie – måske endda med en runde virkeligt dårlige far-jokes, som den her:

"Hvad sagde københavneren, da hun tabte sin kaffe? - Latte ligge ..."

Vi har sat vores værter Peter Blæsild og Marco Houlind til at sætte weekenden i gang med en god gammeldags joke-battle.

Det handler om at have det største poker-fjæs - og vi kan godt afsløre, at den ene af værterne har det sværere med det, end den anden.

Sådan battler man på jokes

Man får point, når man får sin modstander til at grine og taber point, hvis man kommer til at grine af sine egne vitser, når man sender dem af sted.

Se videon overfor - og husk lyd! 

Del dine bedste vitser med os

quote Hvorfor har en dürum aldrig nogen penge? – Det er fordi den er blevet rullet

 

Her på TV 2 Lorry vil vi gerne finde ud af, hvad vi griner af i Hovedstadsområdet.

Er det de samme vitser, gåder og dårlige jokes, som får folk til at le andre steder i landet? Eller findes der vitser, som vi synes er særligt sjove i vores del af landet? 

Mange jyder synes for eksempel, at de her er ret sjove:

"Hvordan finder man en jyde i København? - Man spørger efter direktøren ..."

"Hvad er ligheden mellem en københavner og en sædcelle?
- De ræser forvirrede rundt, og kun en ud af en million bliver til noget ..."

Men hvad har vi selv af vittigheder fra vores område? Findes der nogen om folk på Amager, i Nordsjælland, langs Vestegnen eller omkring Roskilde? Det kunne være en vits som den her:

"Hvorfor må man ikke tage blomster med op i Rundetårn? Man risikerer, at de springer ud ..."

Uanset hvad, så vil vi meget gerne have dine bedste vandede vitser, gåder og jokes – også dem, der intet har med vores område at gøre. Vi samler ind gennem hele april.

"Hvorfor kom vinteren så sent i år? - Den blev sendt med PostNord …"

Send os dine sjoveste vittigheder på joke@tv2lorry.dk - eller hop over på TV 2 Lorry på Facebook, se hvad de andre skriver og deltag i indsamlingen der.

quote Hvorfor kan høns ikke få kørekort? De kan ægge bakke

 

Vi samler de bedste vitser i et jokebattle spil, du kan bruge derhjemme til at dyste ligesom vores værter, Peter og Marco, gør i videoen, og det skal vi nok fortælle mere om senere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik