Kærnemælken er gået kold

Alle ved, at kærnemælk og koldskål er storsællerter om sommeren. - Vi har faktisk ansatte, der sidder og overvåger vejrudsigten og på den baggrund bedømmer, hvor meget koldskål vi skal fremstille i ugen, der kommer, fortæller Theis Brøgger, pressechef i Arla til FoodCulture, Landbrugsraadets ugemagasin.

Og som det ser ud nu, sælges der stadigvæk mere kærnemælk end
færdigrørt koldskål. Men eksperter mener, at det kun er et
spørgsmål om tid, før det er vendt. For fremtidens forbrugere
gider ikke lave koldskål selv.

Det ser nemlig ud til, at en
stadigt voksende gruppe forbrugere ikke har tid, evner eller
lyst til at bikse med piskeris, kartoner og vaniljesukker. Tal
fra Mejeriforeningen viser, at forbruget af kærnemælk er stærkt
nedadgående, mens forbruget af kærnemælkskoldskål er støt
stigende.

- De to kurver er tæt ved at nå hinanden, og det ser
ud til, at det samlede forbrug af kærnemælk er rimelig konstant.
Forskellen er altså bare, at danskerne køber kærnemælken som
færdigrørt koldskål i stedet, siger chefkonsulent i
Landbrugsraadet, Klaus Jørgensen.

Hos Arla Foods har man også
bemærket, at flere og flere er skiftet fra kærnemælk til
koldskål. Tidligere var kærnemælken et restprodukt, der blev
tilbage, når man kærnede smør, men nu bliver restproduktet de
fleste steder lavet til flødeost eller andre mejeriprodukter,
mens kærnemælk - og koldskål - er blevet hovedproduktet på mange
mejerier.

- Hos os er det faktisk kun mejeriet i Slagelse, der
laver en 'gammeldags' kærnemælk baseret på resterne fra
smørproduktionen. Men selvom smagen er lidt forskellig, er
slutresultatet jo det samme, hvad enten man laver det som
hovedproduktet eller af restproduktet, siger Theis Brøgger. Til
gengæld betyder det, at man kan udnytte mælken til det formål,
der bedst svarer sig. Og for kærnemælken og koldskålens
vedkommende er det om sommeren, der er mest salg.

- Vi har faktisk ansatte, der sidder og overvåger vejrudsigten og på den baggrund bedømmer, hvor meget koldskål vi skal fremstille i ugen, der kommer, fortæller Theis Brøgger. Hos Arla Foods har man også bemærket, at flere og flere er skiftet fra kærnemælk til koldskål.

Tidligere var kærnemælken et restprodukt, der blev
tilbage, når man kærnede smør, men nu bliver restproduktet de
fleste steder lavet til flødeost eller andre mejeriprodukter,
mens kærnemælk - og koldskål - er blevet hovedproduktet på mange
mejerier.

- Hos os er det faktisk kun mejeriet i Slagelse, der
laver en 'gammeldags' kærnemælk baseret på resterne fra
smørproduktionen. Men selvom smagen er lidt forskellig, er
slutresultatet jo det samme, hvad enten man laver det som
hovedproduktet eller af restproduktet, siger Theis Brøgger.

Til gengæld betyder det, at man kan udnytte mælken til det formål, der bedst svarer sig.
Kilo kærnemælk pr. indbygger pr. år.1997: 5,21998: 4,61999:
4,62000: 4,32001: 4,22002: 4,12003: 3,82004: 3,42005: 3,52006:
3,62007: 3,4


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik