Kære Dansk Sprognævn Så gør dog noget ved sprog(mis)brugerne

- I er blevet lidt vattede her i det nye årtusinde, var egentlig min startreplik til en længere svada, om hvorvidt Dansk Sprognævn bør turde mene noget mere .

For NEJ, du må IKKE mene, at bjørnetjeneste er en stor og god tjeneste!

Og NEJ, forfordelt betyder IKKE, at nogen er blevet favoriseret. Tværtimod!

Så stå dog fast derinde. Ellers forstår vi ikke hinanden om 20 år.

Nå, men som den velopdragne, moderne internetbruger, jeg er, benyttede jeg mig af en hurtig søgning og fandt en oldgammel artikel fra 2006, der ’desværre’ beskrev Dansk Sprognævns rolle mægtig godt, og det tog ligesom luften ud af surheds-ballonen. 

Det forklares for eksempel, hvorfor Dansk Sprognævn ikke kan, og ikke skal, være et sprogpoliti, og at det reelt er sprogbrugerne, der ødelægger det hele ved at bruge sproget på nye måder.

Nuvel, sproget skal være i udvikling.

Så Dansk Sprognævn er altså ”off the hook”, som det hedder på moderne dansk.

De er sat i verden for at dokumentere sprogbruget og fastlægge noget stavningsmæssigt, men kan, når jeg tænker over det, selvfølgelig ikke styre, hvordan vi bruger det i praksis.

Det ville alligevel være en for uhyggelig Orwellsk verden.

Det irriterende ved at undersøge ting, FØR man hidser sig op på de sociale medier eller i en klumme som denne er, at man risikerer at blive klogere.

Måske illustrerer min korte research-rejse noget af alt det, der er galt med kommentarspor på nettet.

Uoplysthed og hastværk.

Jeg kan mærke, at min irritation over min egen nyopdagede uvidenhed skal vendes til et angreb mod de sprogbrugere, der ødelægger det for alle os andre.

Dem der tillægger gamle ord nye betydninger og som selvfølgelig ikke slår op i ordbogen, inden de kloger sig på dette og hint.

Dem der ikke modtager velmente kommentarer vedrørende stavning og ordbrug særligt positivt.

Og da slet ikke på de sociale medier.

Så nu vil jeg skrive til jer, der IKKE sætter jer minimalt ind i sagerne, før I deler jeres dygtige betragtninger.

Jer med CAPS-lock og slåfejl i litervis. (…som om I stadig læser med her..)

HOLD OP med at skrive med store bogstaver HELE TIDEN! – Du er IKKE min mor, der forsøger at kommunikere via SMS i begyndelsen af 00’erne.

(Og hvis du ér min mor, så er det selvfølgelig bare for sjov, at jeg bruger dig som eksempel.)

Udsagn bliver ikke rigtigere af at stå med store bogstaver.

Hvis du kun benytter store bogstaver, er du for sur, eller ved for lidt om tastaturets funktioner til at kommentere noget som helst.

Drik en tår vand, find og læs noget fakta hos relevante myndigheder eller troværdige nyhedskilder.

Her tæller din favoritfacebookgruppe desværre ikke med.

Ligesom at løsrevne uunderbyggede påstande fra stærkt højre- eller venstreorienterede meningsdannere heller ikke nødvendigvis er fakta, selvom de fremlægges som sådan.

Et endnu bedre forslag: Sluk dit ‘device’ og gå en tur, nyd vejret, mød og tal med tilfældige mennesker på din vej, for i disse situationer vil de færreste af os, trods alt, tale i ”CAPS-lock” med hinanden. Altså råbe påståede sandheder ind i hovedet på tilfældige folk ude i virkeligheden.

Det er dét, vi har tossen ved gadekæret til, og ham behøver vi heldigvis ikke gå forbi, hvis vi ikke lige er i dét humør. Og der er i øvrigt heller ikke mange gadekær tilbage.

I hvert fald ikke på Nørrebro, hvor jeg bor. 

Et område jeg nødigt bevæger mig væk fra af frygt for at møde anderledestænkende mennesker i levende live. 

Nej puha.

Jeg kan efterhånden mærke, at Dansk Sprognævn stadigvæk står til en røffel.

De er lige vel hurtigt opgivende i forhold til accept af nye betydninger af ord, som de lystigt skriver ind i vores fælles ordbog.

Om lidt er det sikkert okay at sige og skrive AD-VO-KA-DO når man taler om den spiselige, ikke-bæredygtige, sydamerikanske frugt, for: “…det er der alligevel så mange der siger”.

Nå, nu logger jeg af og går ned til gadekæret.