Kæmpe prisforskelle i kommuner

Samtidig med at regeringen bebuder milliardbesparelser, afslører beregninger en himmelvid forskel på udgifterne til velfærd. Nogle kommuner bruger dobbelt så mange penge som andre på at passe et barn, undervise en skoleelev og pleje en ældre medborger. Det skriver Politiken torsdag.

Samlet er der 6 milliarder kroner at hente om året, hvis de dyre kommuner barberer udgifterne ned til landets gennemsnit. Det viser tal fra Finansministeriet, som Politiken har fået aktindsigt i.
På den københavnske Vestegn i Glostrup koster det dobbelt så meget at passe et institutionsbarn som i midtjyske Billund. En ældre borger koster 88 procent mere i København end i Kerteminde på Fyn, mens udgifterne til hver skoleelev i en anden vestegnskommune, Høje Taastrup, er 83 procent højere end på Syddjurs. I den østjyske kommune forklarer den nyvalgte borgmester, Kirstine Bille (SF), at placeringen er opnået ved at skære undervisningstimerne ned:
»Så det er ikke af lyst, men af nød, at vi er landets billigste kommune på skoleområdet. Vi mangler penge til at vedligeholde skolerne og har ikke råd til at sende eleverne på ekskursioner, skolerejser og andre ting, der gør dem til hele mennesker«, siger hun til Politiken.
Københavns Kommune bruger suverænt flest kroner til pleje af ældre. Vi har flere ældre over 80 år og flere enlige ældre end andre kommuner, og de er dyre, lyder forklaringen fra sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF): »Det er simpelthen for letkøbt, det, ministeriet kommer med. Der er også forskel i service. Vi bringer mad ud hver dag til de ældre, mens andre kommuner bringer vakuumpakket mad ud til ti dage ad gangen. Jeg er stolt af det, vi har valgt«, siger hun til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik