Kæmpe akvarium til Helsingør

I forvejen er Helsingør et sted, som mange turister besøger, og i fremtiden bliver der måske grund til, at endnu flere vil lægge vejen forbi det nordsjællandske.

Øresundsakvariet har nu fået grønt lys fra både
Helsingør Kommune og Københavns Universitet til at opføre et
akvarium på størrelse med Kattegatcenteret eller større.
Øresundsakvariet er en del af universitetet, og godkendelsen fra
rektor var vigtig for projektet. Nu mangler en godkendelse af
lokalplanen og Jens Peder Jeppesen, der er leder af akvariet, er
gået i gang med at kigge på finansieringen. - Jeg har snakket
med nogle af de store fonde og har fået en vejledning om, hvem
der kunne være interessante, siger han. Han vil dog ikke
fortælle hvilke, han har kig på. Det nye center bliver opført på
kommunens grund ved siden af Øresundsakvariet, og hovedfokus
bliver nærmiljøet. Det er altså fisk fra Øresund og biotoper fra
Nordsjælland, publikum vil kunne følge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik