Jytte Abildstrøm overrasket på sin fødselsdag: "Jeg bliver så rørt og glad"

Det skulle have været en premierevisning på en film, hvor Jytte Abildstrøm spiller en birolle, i stedet blev fødselaren aftenens hovedperson.

”Happy birthday to you!” blev sunget om og om igen af de fremmødte på Bremen Teater mandag aften, da teater-legenden Jytte Abildstrøm overraskende blev fejret i stor stil. Og hovedpersonen så vanligt lykkelig ud over det store uventede fødselsdagskor, der var samlet for at fejre hendes 85-års fødselsdag.

Anledningen for besøget på Bremen Teater var faktisk en helt anden end Jytte Abildstrøms fødselsdag. Dokumentaren ”Genopdagelsen” havde nemlig mandag aften verdenspremiere i forbindelse med filmfestivalen CPH:DOX.

En film hvor fødselsaren selv medvirker. Hun lægger nemlig stemme til ingen ringere end Moder Jord i filmen.

Derfor var det også en tydeligt overrasket Jytte Abildstrøm, som troede hun skulle have en birolle i aftenens premierevisning, men endte med at få aftenens hovedrolle på Bremen Teater.

- Jeg bliver så rørt og glad, sagde den tydeligt overraskede fødselar til TV 2 Lorrys udsendte reporter. 

Se hendes reaktion her:

Surprice på Teater Bremen

Skuespillerinde og miljøaktivist

Skuespillerinden med det karismatiske røde hår startede i 50’erne sin teaterkarriere med at spille revy. Siden har hun dog medvirket i adskillige teaterstykker, tv-serier og film for hele familien.

Selvom Jytte Abildstrøm gennem flere generationer har underholdt både voksne og børn, er hun siden 80’erne også blevet betragtet som miljøaktivist og som fortaler for bæredygtigt byggeri. Hun bor selv i et økologisk seniorfællesskab med bæredygtige materialer og solfangere.

Gennem hele sin karriere har hun modtaget en lang række fornemme priser, som i 2010 hvor hun modtog Bikubens Hæderspris ved Reumert-uddelingen, og i 70’erne var hun med til at starte Teatret Riddersalen, der stadigvæk underholder børn og voksne på Frederiksberg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik