En brand den 9. juli ødelagde Jyllingehallerne, men en ny rapport fra forsikringsselskabet TopDanmark slår nu fast, at kun 39 procent af halkomplekset er skadet.
Man skal over en skadeprocent på 50, før en hal er totalskadet.
Derfor skal man nu i gang med at hente tilbud til det store genopbygningsarbejde.
Svømmehallen bliver dog klar før den anden hal.
Bestyrelsesformand Lars Lindskov siger til Lokalavisen Egedal, at man håber på svømmestart allerede til næste august.