Julen er slut: Det skal du være opmærksom på, når du vil af med dit juletræ

Julen er så småt ved at være ovre, og mange vil gerne af med juletræet. Der er dog nogle ting man skal være opmærksom på, hvis man skal have afhentet sit juletræ af kommunen.

Julen varer lige til påske. Men det gør juletræet ikke.

Uanset om det er en nordmannsgran, rødgran eller en anden helt særlig økologisk sort du selv har været ude at fælde, så begynder de fleste juletræer at hænge med grannålene omkring nytår.

Derfor er mange også begyndt at forberede sig på at skulle skille sig af med juletræet.

I flere af TV 2 Lorrys kommuner er det muligt at få det aftjente juletræ afhentet på adressen, og i Københavns Kommune indsamles juletræer for derefter at blive genanvendt til kompost.

Dog er der nogle krav, som man skal være bekendt med, hvis man gerne vil have juletræet afhentet.

Der må ikke være fod på juletræet, når det afleveres til afhentning, og alt pynt skal være fjernet fra træet, hvis kommunen skal tage træet med.

Derudover gælder det de fleste steder, at man som borger eller affaldsansvarlige i en etageejendom, selv skal kontakte kommune for afhentning af juletræerne.

Bor man i lejlighed, er der nemlig forskel på, hvordan afhentningen af juletræer foregår, fremfor hvis man bor i villa.

Sidste år blev der bare i Københavns Kommune indsamlet mere end 282 ton juletræer, hvilket svarer til 23.500 juletræer.

Det var mere end i 2017, men Københavns Kommune håber at endnu flere vil benytte sig af ordningen med afhenting af juletræer i år.

Tips til at komme af med juletræet

  • I Københavns Kommune må juletræer som skal afhentes maksimum være 120 cm. når de afhentes. Er træet højere skal det skæres ned.

 

  • For afhentning af juletræer i etageejendomme i København, skal der bestilles afhentning via Nem Affaldsservice. Det kan gøres frem til 10.2 2020

 

  • For juletræsafhentning ved villaer i Københavns Kommune, er der en fast afhentningsdato som kan ses på Nemaffaldsservice.kk.dk

 

  • Juletræer ved villaer skal stilles ud til fortov

 

 

 

  • I Allerød kommune skal man som husejer selv sørge for at aflevere sit juletræ på genbrugspladsen. Bor man i etageejendom kan man bestille afhentning af juletræ senest 9. januar 2020. Mere information kan findes på kommunens hjemmeside.

 

  • I Køge Kommune er det nok bare at sætte juletræet ud til storskrald i januar. Man skal dog huske at fjerne juletræsfod og pynt, da træet bliver genanvendt.

 

  • Kontakt din kommune for at høre nærmere om regler for afhentning af juletræer.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik