Stigende elpriser og klimamål har gjort grøn strøm eftertragtet som aldrig før. Men det har også medført heftige debatter om, hvor vindmøller og solceller skal placeres.
Det har fået Jens Henrik Madsen til at skrive til Spørg Os.
Hvorfor bruger man landbrugsjord til solcelleparker? Kan man ikke bruge tagene på offentlige bygninger, fabrikker og andre store bygninger i stedet, skriver han til Spørg Os.
For at finde svaret er jeg taget ud til Ivan Katic, som er senior specialist hos Teknologisk Institut. Han arbejder med udvikling og test af solceller til både de store solcelleparker og de anlæg, der kan placeres på hustage. Teknologien er den samme, men de fleste lægger mest mærke til de store anlæg på jorden, fortæller Ivan Katic, og forsætter:
- Når man kører forbi sådan en solcellepark på motorvejen, virker det ret dominerende. Mens de mindre anlæg på husene kan være helt skjult.
Artiklen fortsætter under billedet:
Vi hører mest om solcelleparkerne, fordi de ofte medfører store protester fra naboer. Men der ikke mange som tager notits af, selv store solcelleanlæg, når de bare placeres på et tag. Men den slags findes der faktisk en hel del af.
Hos storcenteret City 2 i Taastrup er der solceller over det meste af taget. Anlægget producerer omkring en tredjedel af centerets årlige strømforbrug, uden at naboerne lægger mærke til det.
- Solcellerne producere årligt 1800 megawatt timer – det samme som 450 husstandes elforbrug, fortæller teknisk direktør Kristian Mortensen fra Danske Shoppingcentre.
City 2 etablerede solcelleanlægget i 2015 primært for at styrke deres grønne profil. Men med de høje energipriser er anlægget også blevet en god forretning.
Men hvorfor gør alle ikke bare som City 2?
Hvis man vil have masser af grøn elektricitet, er det svært at komme udenom solcelleparkerne på jorden, lyder det fra Ivan Katic fra Teknologisk Institut.
I sommermånederne er der typisk mindre vind og dermed mindre strøm fra vindmøllerne. Netop i de mest solrige måneder kan solcelleparkerne virkeligt producere meget elektricitet. Og så er de simpelthen billigere per kilowatt end de mindre anlæg på tagene.
- Man har udviklet nogle metoder, hvor robotter bruges til at montere solcellepanelerne i solcelleparkerne. På den måde kan de opføres utroligt rationelt og hurtigt. Men grundlæggende er teknologien den samme, så er er ikke tale om, at man sparer mange penge i materialer ved at lave anlæg på jorden frem for tagene.
I hovedstadsområdet tror jeg i høj grad, man bliver nød til at bruge tagene for at få mere solenergi.
I vores område udgør solcelleparkerne kun en lille andel af solenergien. Til gengæld er der masser af solceller på tagene. Og der flere på vej. Det, mener Ivan Katic, er helt nødvendigt, hvis vi skal opfylde klimamålene.
- I hovedstadsområdet tror jeg i høj grad, man bliver nød til at bruge tagene for at få mere solenergi, siger han.
Og det er der også politisk opbakning til. Blandt andet i Københavns Kommune, hvor der netop er afsat over 20 millioner kroner til at få flere solceller på tagene.
Og snart kan byens tage give grøn strøm – helt uden man lægger mærke til det.
På Teknologisk Institut er de netop nu i gang med at test en helt ny type solcelle, som er indbygget i tagpladen.
Så det er muligt at få grøn - helt uden naboklager.
Tak til Jens Henrik Madsen for spørgsmålet!