Jakobs venner har indsamlet 52.000 til dusør

52.000 kroner. Så meget har venner og berørte til den forsvundne gymnaiselev Jakob Haugen-Kossman indtil videre samlet ind til en dusør, oplyser P4 København.

Dusøren skal udbetales til den, der kan komme med afgørende spor i eftersøgningen efter gymnasieleven, der forsvandt natten til lørdag den 29. marts i det indre København.
For penge kan måske være afgørende, siger Frederik Bech:
- Man har jo ligesom set, at penge kan være en motivationsfaktor. Vi håber jo så på, at der måske er en eller anden, som ikke har et eller andet, som får lyst til at gøre det nu, hvor der kommer penge ind i billedet, fortæller han til P4 København.
Oprindeligt var det meningen, at indsamlingen skulle slutte i nat.
Men indsamlingen bliver ved til natten mellem tirsdag og onsdag, så dusøren kan blive så stor som mulig, siger Frederik Bech:
- Vi håber på, at kunne indsamle det dobbelte, inden vi slutter på tirsdag.
I dag tager politiet igen ud med hunde for at lede efter Jakob Haugen-Kossmann. Denne gang foregår eftersøgningen langs banelegemet mellem Nørreport Station og Hellerup, skriver Ritzau.
Politiet ved med sikkerhed, at den unge mand ikke rejste hjem med toget, men eftersøgningen skyldes den teoretiske mulighed, at han valgte at gå langs banelegemet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik