Ingen baneløb i aften i Brøndby

Der vil være spænding og gang i tribunerne, men baneløb tør Brøndby Support godt garantere at man ikke kommer til at se i aften, til kampen mellem Brøndby og FCK.

I dag løber det store fodbold derby af stablen - når Brøndby og FC København i aften kl. 19.00 mødes på Brøndby Stadion.

Kampen kan enten give livsvigtige point i kampen mod nedrykning for Brøndby, eller også kan FCK sikre sig mesterskabet på rivalernes hjemmebane.

Og med en sådan højspænding, kunne man måske frygte kaos lignenede tilstande med baneløb og truende adfærd, man så sidst de hold mødtes i pokalkvartfinalen på Brøndby Stadion i november sidste år.

Tilstande der gjorde at Brøndby fik en historisk straf, med blandt andet lukkede tribuner i to hjemmekampe.

Men talsmand for Brøndby Support Sarah Agerklint, tør godt garantere at man ikke vil opleve noget lignende i aften:

- Masse baneløb som vi så sidst, det vil jeg næsten ligge hovedet på blokken og sige, det sker ikke. For det første er der sidenhen kommet et net op foran sydside tribunen, derudover kommer der flere vagter på stadion og så har vi haft en positiv dialog med både klubben og politiet, som vi normalt også har op til sådanne derbys, siger Sarah Agerklint.

Hun mener desuden heller at man generelt har noget at frygte ved at møde op på Brøndby Stadions til de to holds kampe.

- Vi har dog for at gøre folk endnu mere trygge lagt en vejledning op på vores hjmmeside, hvor man blandt andet kan se hvor de to holds tilhængere holder til og hvilke ruter de går. Derudover er politiet også mere aktive på twitter om hvordan situationen er omkring stadion, siger Sarah Agerklint.

Det er i aften 66. gang, at Brøndby og FCK står over for hinanden i Superligaen.

Statistikken er ikke på de blågules side. 19 gange har Brøndby sejret, 13 opgør er endt uafgjort, mens FC København 33 gange har kunnet strække armene i vejret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik