Pigerne vil have samme frihed som deres danske veninder.
Sådan lyder det fra Landsorganisation af Kvindekrisecentre, som på bare et år har oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser fra unge indvandrerpiger, der vil have hjælp til at undslippe familiens krav og forventninger. I 2010 fik organisationen 780 henvendelser mod 480 henvendelser i 2009. Det er en stigning på 62,5 procent.
»I de milde tilfælde handler det om, at pigerne vil have lov til at deltage i de samme ting som deres jævnaldrende. De vil også på lejrskole, i svømmehallen og være sent ude om aftenen. Men en stor del trues også med tvangsægteskab og er udsat for trusler på livet af deres familie,« fortæller sekretariatschef i Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Lene Johannesson til metroXpress.
I mange tilfælde hjælper organisationen pigerne og forældrene med at tale sammen, og finder for det meste også en løsning, som alle er glade for.
Men i de mere alvorlige tilfælde hjælper organisationen pigerne til at slippe helt væk fra familien.
Ungdommens Røde Kors' mentorprojekt Connect er et af de steder, hvor nogle af de unge indvandrerpiger mellem 18-25 år ender efter at have været på krisecenter, fordi de har brudt med familien. Og her har man oplevet en stigning i antallet af henvisninger fra landets krisecentre.
»De er ret unge og har måttet bryde kontakten til familien, fordi der har været konflikter i forhold til, hvordan pigerne skal leve deres liv,« fortæller national konsulent Sophie Bjerregaard fra Connect, som blandt andet hjælper indvandrerpigerne til at komme på fode med et nyt liv og et nyt netværk.
