Indvandrerbørn fjernes med tvang

»Vi har nærmest ikke et møde i udvalget uden sager om børn med anden etnisk baggrund. Integrationen halter, og de sociale myndigheder må skride tidligere ind for at vende udviklingen«, siger udvalgets afgående formand, løsgængeren Jette Bautrup til Politiken. Hun afgøre sammen med to politiske kolleger, en dommer og en børnesagkyndig, hvilke børn der skal anbringes uden for hjemmet.
I år har udvalget behandlet omkring 140 sager om tvangsfjernelser, og selv om der ikke bliver ført statistikker på etnisk oprindelse, hæfter flere udvalgsmedlemmer sig ved overvægten af sager om nydanskere med rødder i f.eks. Tyrkiet, Libanon og Somalia.
Ofte drejer det sig om børn af traumatiserede eller psykisk syge forældre, der er svære at hjælpe på grund af store sociale og sproglige problemer. Men dertil kommer en række sager om unge piger, der skal tvangsgiftes, og som derfor bliver tvangsfjernet under anonymitet og store sikkerhedsforanstaltninger.
Også et af børneudvalgets sagkyndige medlemmer, psykologen Birgitte Helmstedt, bekræfter udviklingen, som hun kalder »beskæmmende«.
»Ofte er vi for sent ude, når børnene nærmer sig teenagealderen. Indsatsen burde sættes ind allerede i børnehaven. Det drejer sig ikke mindst om at forbedre børnenes og mødrenes sproglige kompetence, så det er lettere at hjælpe«, siger hun til Politiken.