Indsamling til irakere er ulovligt.

Medlemmer af foreningen Kirkeasyl har stiftet en ny forening, som fra søndag vil samle penge ind til afviste irakiske asylsøgere, der skjuler sig for myndighederne for at undgå tvangsudsendelse til Irak.

>>Medlemmer af foreningen Kirkeasyl har stiftet en ny forening,
som fra søndag vil samle penge ind til afviste irakiske
asylsøgere, der skjuler sig for myndighederne for at undgå
tvangsudsendelse til Irak.

»Vi ved godt, at den slags
indsamlinger muligvis er ulovlige, men vi har en moralsk
forpligtelse til at hjælpe disse mennesker«, siger Stine Brix
til Politiken Søndag. Hun sidder i bestyrelsen for den nye
forening. Den har fået navnet Støttekomiteen for Skjulte
Flygtninge.Professor i strafferet på Københavns Universitet Jørn
Vestergaard er ikke i tvivl om, at foreningen kommer på kant med
udlændingeloven.

»Det er strafbart at bistå en udlænding med
ulovligt at opholde sig her i landet. Så man bryder loven, hvis
man med en indsamling støtter flygtninge, der skjuler sig for
myndighederne«, siger han til Politiken.Foreningen Kirkeasyl
blev oprettet i foråret for at hjælpe de afviste irakiske
asylsøgere, der på det tidspunkt havde søgt ly i Brorsons Kirke.

Indtil nu har Kirkeasyl fået cirka 900.000 kroner ind ved
indsamlinger. Men da nogle af flygtningene er gået under jorden,
mener medlemmer af Kirkeasyl nu, at det er nødvendigt at splitte
indsamlingerne op i to.

Fremover vil Kirkeasyl samle penge ind
til flygtninge over jorden, mens den nye forening vil samle
penge ind til flygtninge under jorden. »Så kan vi forhåbentlig
frede Kirkeasyls arbejde.

For hvis nogle skulle finde på at
komme efter os, fordi vi hjælper de irakiske asylsøgere, der
lever i skjul, så må de gå efter vores nye forening og ikke
efter Kirkeasyl«, siger Stine Brix til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik