Hvilken sommertid?

I nat skal urerne stilles en time frem klokken to, så klokken i stedet er tre. Det er dog ikke alle, der går op i det.

Movia har valgt at se stort på reglerne. Derfor kører deres natbusser, som de plejer.

- Vi kører igennem hele natten frem til at natbusserne holder. Det gør de omkring klokken fem og seks søndag morgen. Og så er vi over på sommertid, fortæller Anders Due, Centerchef i Movia, til DR København.

Det giver ikke mening at stille urerne frem midt om natten, lyder det.

- Grunden er egentlig enkel: hvis vi skulle skifte ud midt under sådan en tur, så skulle både chauffører og kunder forholde sig til, hvornår det er den ene køreplan og hvornår det er en anden, forklarer Anders Due.

De busser, der ikke er natbusser, kører i overensstemmelse med sommertid fra søndag morgen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik