Hvidhajen kommer (måske) - men disse 14 hajarter lever allerede i dansk farvand

Grønlandshajen bliver med yderst sjældne mellemrum observeret. 

Kristian Vedel Christiansen er ledende dyrepasser ved Øresundsakvariet, og han forklarer, at den kan blive syv en halv meter lang og meget, meget gammel. Den ældste man har fanget var 270 år gammel – og højst sandsynligt et ungt dyr. Den blev fundet på grænsen til Norge, men stadig i danske farvande.  

De længste grønlandshajer kan blive op til syv meter, og i teorien regner man med, at den kan blive 500 år gammel. Men det er dog ikke bevist. 

For fem år siden blev der observeret en brugde i Kolding fjord, forklarer Kristian Kristiansen. Den kan også nå de syv til otte meter, og er en filteræder. Det vil sige, at den typisk æder småfisk og ingen tænder har. 

Pighajen bliver kommercielt fisket som "kongeål", og det har gjort et kraftig indhug på bestanden, som derfor i nogen grad ikke klarer sig så godt. 

Kristian Christiansen siger følgende om pighajen, som er en hjemmehørende hajart i danske farvande: 

- Jeg kan godt lide pighajen, fordi den skiller sig ud. Udover at den er truet, er den giftig, for den har nogle pigge bag sine rygfinner. Det er en af dem, der kan ligge stille og respirere (trække "vejret" med gællerne, red.), selvom den er fritsvømmende. Den reproducerer sig anderledes. Der findes ovipar (æglæggende) og vivipar (føder levende unger), men pighajen er et miks. Pighajen producerer æg, som ligger inde i dens livmoder, indtil de klækker. Når de er klækket, æder ungerne hinanden, og til sidst fødes der to, maksimum tre unger. Og så er det en flot fisk, med et uovertruffent sanseapparat. Naturen har skabt en perfekt jæger. 

Den største hjemmehørende haj er sildehajen. Med sine tre en halv meters længde er den heller ikke en lille haj. Det er sjældent, den bliver fanget, men Kristian Vedel mener, det er sket ved Anholt. 

Sildehajen er en nær slægtning til den berygtede hvidhaj. Den regnes for almindelig i Nordsøen. Den kan blive op til 3,7 meter lang og veje op til 230 kg. Sildehajen er udbredt i tempererede have.

Tidligere, tilbage i 1950'erne, var den genstand for et stort fiskeri. 

Småplettet rødhaj. Det er nok en af de mest talrige hajarter i Europa. Det gælder også Øresund, hvor der er virkelig mange. De reproducerer ofte, har ingen kommerciel værdi for fiskere.

En bundlevende hajart på en meters penge. Ligger stille på bunden, hvor andre arter skal have vand ind over gællerne for at kunne respirere. De fritsvømmende hajarter bliver ofte taget i trawl, men det gælder ikke den småplettede rødhaj, da den lever på bunden. Derfor har arten det godt i Øresund, hvor det er den mest hyppige hajart. 

Kristian Christiansen mener også, at der er blevet taget nogle stjernehajer i den nordlige ende af Øresund, men at den er sjælden.

Den har sit navn efter de mange bittesmå hvide pletter på dens overside, der tilsammen skulle forestille sig en stjernehimmel. 

Indtil årtusindskiftet var der kunne fanget tre stjernehajer i Danmark. Det var i 1904, 1926 og 1996. Nu bliver der cirka fanget én om året, skriver TV 2.

Stjernhajen bliver cirka halvanden meter lang.

Glathaj kan blive op til to meter lang. Den er blot fanget fire gange i Kattegat. I 2013 blev der fundet et dødt eksemplar i Øresund.

Gråhajen lever på bunden på mellem 40 og 400 meters dybde af bundfisk og er spredt i alle have – inklusive de danske, Skagerak, Nordsøen og Kattegat.

Trekanthajen har fået sit navn på grund af dens høje krop, som er trekantet i tværsnittet. Den kan blive op til 150 centimeter og er en bundlevende haj. Den er fanget i Skagerrak.

Sorthajen kan blive op til 60 centimeter stor. Sorthajen er en haj i pighajsfamilien. Den lille haj, som kun bliver op til 60 centimeter lang, har små lysorganer på bugen, som udsender et grønligt lys. Sorthajen lever af fisk og krebsdyr.

Blåhajen kan blive op til fire meter lang og leve i 20 år. Hajen er ikke sjælden og findes i mange af verdenshavene – herunder de danske.

Ringhajen findes fra cirka 100 meters dybde til 1200 meters dybde.

Ringhajen kendes på de ringformede tegninger på kroppen og den sorte mund. Den er sjælden i danske farvande, men gæster til tider. Hannerne bliver 60 cm, og hunnerne 90 centimeter.

Rævehajen findes i de varmere dele af alle have. Den almindelige rævehaj landes næsten hvert år i danske havne. Den kan blive op til 6,5 m og lever af stimefisk og blæksprutter.

Havengle ligner lidt rokker, men er en del af hajfamilien. De kan blive op ti 2,5 meter lange og lever traditionelt i varmere farvande. Alligevel fanges der af og til mindre eksemplarer i Nordsøen.