Hver anden laver sig om på jobbet

Halvdelen af danskerne spiller skuespil, når de går på arbejde, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.Fordi de gerne vil være mere effektive, passe bedre ind, undgå konflikter, forfremmes eller simpelthen er bange for reaktionen, hvis de er sig selv.Og de er ikke alene.

Halvdelen af
medarbejderne i resten af Europa ændrer også adfærd, når de går
på arbejde. Det viser en undersøgelse, som den
erhvervspsykologiske konsulentvirksomhed OPP har foretaget i
Danmark, Holland, Belgien, Tyskland, Storbritannien, Irland og
Frankrig.

I modsætning til vores europæiske kolleger går
rolleskiftet dog danskerne mindre på. I hvert fald lader blot 15
pct. sig stresse af, at de optræder i en anden rolle på jobbet
end derhjemme.Det kan da ofte også være udtryk for sund fornuft
at ændre adfærd alt efter, hvilken sammenhæng man befinder sig
i.

Ja, det kan endda være decideret karrierefremmende.»Set fra
min stol, ændrer folk ofte adfærd, hvis de har en vis form for
social intelligens og tilpasningsevne. Fordi det får arbejdet og
samarbejdet med andre til at glide lettere,« konstaterer
Christian Kurt Nielsen, der er direktør for
rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval.

Hvis rollen som
kamæleon skal spilles med succes for både medarbejder og
virksomhed, er det dog afgørende, at den enkelte ikke bruger en
masse energi på at lægge låg på sin personlighed, advarer
erhvervspsykolog Pernille Rasmussen:»Det er helt naturligt at
ændre sin adfærd for at fremstå i et bedre lys eller passe bedre
ind i en særlig jobkultur.

Det gør vi alle sammen og ofte uden
at tænke over det. Men det er vigtigt at have det godt med den
rolle, man spiller. Alternativet kan få alvorlige konsekvenser.«


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik