Husk passet når du skal til Sverige

Svenskerne har indført skærpet grænsekontrol og det kan tage op til halvanden time at komme over broen.

05:09

Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

Sverige indførte nye indrejseregler fredag, for at stoppe flygtningestrømmen til Sverige. fremover skal alle tog, busser og færger ID-kontrollere passagererne.

Det kan forlænge rejsetiden mellem Danmark og Sverige med helt op til halvanden time.

Malmøs borgmester, Karin Stjernfeldt, Socialdem., er imod forslaget:

- Det vil få ødelæggende konsekvenser for regionen. Der er mange mennesker, der bevæger sig over broen hver dag, siger hun til TV 2 Lorry.

Ifølge Malmøs handelskammer vil det blive dyrt at lukke broen:

- At lukke broen koster ca. en million kroner om dagen, siger Per Tryding fra Sydsvenska Handelskammaren.

- Sverige ejer ikke broen. Danmark og Sverige ejer broen. Så Danmark kan sagsøge Sverige, hvis muligheden for at tjene penge på broen forsvinder, siger han til TV 2 Lorry.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik