Hundredvis af afviste asylansøgere går under jorden i København

1600 asylansøgere er forsvundet og efterlyst af myndighederne. De lever under jorden i Danmark, fordi de ikke har andre muligheder.

De nyeste tal fra Rigspolitiet viser, at omkring 1600 afviste asylansøgere lige nu er forsvundet fra de danske myndigheder og efterlyst af politiet.

Ifølge Rockwoolfonden skønnes det, at der levet op imod 18.000 illegale indvandrere i Danmark - langt størstedelen skjuler sig i hovedstadsområdet.

quote Folk vælger naturligt at gå under jorden, fordi det er mindre slemt

Morten Goll, leder af hjælpeorganisation Trampolinhuset på Nørrebro

Ifølge Morten Goll, der er leder af hjælpeorganisation Trampolinhuset på Nørrebro, oplever man lige nu en stor stigning i antallet af afviste asylansøgere, der vælger at gå under jorden i stedet for at vente på, at de bliver sendt hjem.

- Det er helt klart mit indtryk, at det bliver værre, fordi man politisk har besluttet, at det skal være utåleligt at være i asylsystemet. Så er det klart, at det bliver værre, for så bliver folk presset ud af det system. Så vælger folk naturligt at gå under jorden, fordi det er mindre slemt, siger han. 

Fastholdes i et illegalt liv

Også Michala Bendixen, der er formand i organisationen Refugees Welcome, mener, at det danske asylsystem presser de afviste asylansøgere til at blive illegale i samfundet.

- Det danske system er meget sort/hvidt - meget lukket. Når man først har fået afslag på asyl, så er der ikke noget at gøre. Så skal man rejse hjem, og hvis man ikke tør det af en eller anden grund, så er der ikke noget at gøre. Så fastholder man folk i et illegalt liv, og det er jo ikke til gavn for hverken dem eller os, siger hun. 

Flere afviste asylansøgere

Andelen af asylansøgere der har fået afslag er de seneste år steget kraftigt. I 2015 fik 15 procent afslag, I 2016 fik 28 procent afslag, og i januar fik hele 42 procent afslag.

En af dem der i to omgange har fået afslag og levet under jorden er 25 årige Ziauodin Shahraouki. Få hans historie her:

 I alt skønnes det, at der lever 18.000 illegale indvandrere i Danmark - langt størstedelen af dem skjuler sig her i hovedstadsområdet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

5-årig pige dræbt

Sygeplejerske troede ikke på, at femårig pige kunne reddes - forsøgte alligevel

5-årig dræbt

Lattergas får vigtig rolle i retssag om trafikdrab på femårig pige

Brand på bakken korsbæk

Brand på Bakken: Populær Matador-attraktion ramt

Vanvidsmotorcyklister

playVanvidsbilister kører 130 kilometer i timen tæt på børnefamilier i byen

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere